Garn

    Designer / mærke
    Pris

    Garn til dit strikkeprojekt

    Garn er en uvurderlig del af et strikkeprojekt, både for strikkeoplevelsen og det færdige resultat. Hos Önling har vi et eksklusivt udvalg af garn med høj kvalitet og naturlige materialer, som komplementerer vores strikkedesigns og bidrager til at skabe yndlingstøj du kan elske og bruge i mange år. 

    Udover vores eget bæredygtige Önling garn, forhandler vi garn fra en række producenter, der lever op til vores høje kvalitet og værdier, bl.a. garn fra danske Isager garn, Mohair by Canard og Krea Deluxe. For hver garn finder du links til strikkeopskrifter og strikkekits der passer til. 

    Yndlingsstøj skabes af gode, naturlige materialer 

    Önling er skabt med det formål at designe vores kunders yndlingsstrik, og vi tror på, at for at dit nye strikkeprojekt kan blive til yndlingstøj, skal det være lavet af gode naturlige materialer. Lækkert garn af høj kvalitet og gode materialer bidrager både til, at du føler dig godt tilpas i tøjet, og til at tøjet holder længere og dermed bliver mere miljøvenligt.

    Garn fra udvalgte danske garnproducenter 

    Önling producerer og sælger vores egen serie af Önling garn som er bæredygtigt produceret efter økologiske standarder på et familiedrevet garnspinderi i Italien. Vores garner består primært af merinould, som er et fornybart materiale, og al vores uld kan spores helt tilbage til det enkelte får på den enkelte mark. Önling har et stærk samarbejde med Isager da vi deler mange værdier og holdninger. Isager producerer garner af den bedste kvalitet og er kendt for deres klassiske garnkvaliteter i rene naturfibre, og vi er derfor glade for at forhandle en række Isager garner. En anden beundringsværdig dansk garnproducent er Krea Deluxe, som fra starten har specialiseret sig i økologisk, GOTS certificeret luksusgarn, i en kvalitet og farveskala der passer perfekt ind i Önlings strikkeunivers. Derudover er vi glade for at forhandle Brushed Lace fra Mohair by Canard, da Mohair by Canard også deler vores bæredygtige værdier og samarbejder med lokale organisationer for at sikre bl.a. god dyrevelfærd i produktionen. Læs mere om vores udvalgte garnproducenter og fælles værdier her. 

    Mange typer strikkegarn

    De forskellige naturlige materialer har hver deres gode egenskaber, og passer til forskellige strikkeprojekter, ønsker og udtryk. Derfor forhandler vi garner af forskellige materialer, ligesom vi har gjort det let af sortere vores strikkekits efter materiale. Et af de mest populære strikkegarner er nok uldgarn som vi derfor har et stort udvalg af. Herunder er vores egen favorit merino og vi har derfor et eksklusiv udvalg af merino uld garn. Uldgarn fra fåreuld kan siges at være i familie med en række garner lavet af uld fra andre dyr. Her tænker vi naturligvis på alpacagarn fra alpacaen (i familie med lamaen), angoragarn fra angora kaniner, mohairgarn fra mohairgeder og cashmeregarn fra cashmeregeder, som alle er meget lækre og bløde garner. En anden type garn er bomuldgarn fra bomuldsplanten, som specielt er populært til sommerstrik og strikkede karklude, som vi altid strikker i økologisk bomuld. Læs mere om garnmaterialer her. 

    Hvad skal du strikke af dit garn?

    Hvis du mangler inspiration til hvad du skal strikke af dit garn (og her mener vi selvfølgelig "hvis du har brug for en undskyldning for at købe mere garn..."), så kan du se vores store udvalg af strikkeopskrifter her. Vi kan også anbefale at købe et af vores mange strikkekits, så får du en samlet pakke med strikkeopskrift og garn der passer sammen. Vi har opdelt både vore strikkeopskrifter og strikkekits efter materiale, så du nemt kan finde inspiration til det garn du bedst kan lide at strikke med. Se f.eks. strikkekits med silk mohair, eller strikkeopskrifter med bomuld