Strik en vest - begynder


Strik en vest - et alsidigt og super trendy projekt

Ønsker du at strikke en trendy vest, så har vi et godt udvalg. Vi har opskrifter til både nybegyndere og øvede. En vest er super sjov og dejlig at strikke, og så passer den perfekt ind i alle garderober. Den kan styles med en t-shirt og et par jeans, eller over en kjole for at give et smukt sommerfest look, der gør det muligt at holde varmen også i den danske sommer, eller ud på aftenen. Eller brug din strikkede vest over hvid skjorte og bukser, så bliver det meget elegant og nærmest business agtigt.

Strikkede veste for nybegyndere  

Hvis du er ny i strikkeverdenen, kan vi anbefale Debutanten vest fra Spektakelstrik, som strikkes oppefra og ned, og har hjælpevideoer der guider dig hele vejen. En anden fantastisk begyndervest er Holiday slipover fra PetiteKnit. Holiday Slipover er en chunky slipover med et dybt ærmegab, som strikkes oppefra og ned i glatstrik. Den er dejligt hurtig at strikke, da den strikkes på store pinde på pind 10 mm. De store pinde gør det også meget nemmere at se eventuelle fejl, hvilket virkeligt er en bonus som nybegynder.

Køb som opskrift eller samlet strikkekit 

Hos os kan du vælge om du vil købe strikkeopskriften til vesten for sig selv, eller om du gerne vil have en samlet pakke med både opskrift og garn. Vores sammensatte strikkekits til strikkeopskrifter fra mange forskellige designere, gør det super nemt for dig som nybegynder, da du ikke selv skal tælle garnnøgler sammen, og udregne om garnet overhovedet passer til opskriften. Vi har for eksempel sammensat strikkekit til Saga vest fra Spektakelstrik, som er en af de mest populære veste du kan finde. Kittet indeholder en digital strikkeopskrift og vores Önling No 10 silk mohair garn. Saga vesten strikkes oppefra og ned, med tre tråde garn sammen, og også til denne opskrift har Spektakelstrik lavet videoer der hjælper dig hele vejen. 

Vil du følge med i vores designs

Vi udvikler løbende nye strikkedesigns og kommer ofte med nye strikkekits til både vores egne modeller og designs fra andre designere. Hvis du altid vil være up to date med de nyeste trends kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi hver uge kommer med ekstra gode tilbud og nyheder. Du kan derudover følge med på vores sociale medier - Instagram og Facebook, og hvis du har brug for sparring med andre strikkere, kan du tilmelde dig vores Önling Knit Community på Facebook.