Strik en hue - nybegynder strik

Producent

Strik en hue som nybegynder

Hvis du er nybegynder eller bare gerne vil strikke en hue, er du kommet til det helt rette sted. En hue er et rigtig godt projekt at starte med, hvis du er nybegynder, da det er et mindre projekt og der ikke er svære teknikker. I hvert fald ikke i vores egen Easy Peasy hue, som strikkes nedefra og op i rib, dvs. 2 ret og 2 vrang. Du skal derfor blot kunne basis metoderne for at kunne strikke denne hue, og dem kan du lære i vores videoguides om hvordan man strikker her. Da Easy Peasy huen bliver strikket på store pinde på pind 5 mm, er den dejlig lun og chunky, og god til at holde dig varm i de kolde dage. En  lækker, strikket hue er noget man aldrig kan få for mange af! Vores Easy Peasy hue bliver strikket i vores helt eget Easy Peasy Naturgarn, som er certificeret økologisk, bæredygtigt produceret og farverne i garnet er naturlige - dvs. at garnet er ufarvet og har fårets og alpakaens naturlige farver. Garnet består af 50% uld og 50% alpaca.  Blandingen af uld og alpaka er utrolig blødt, luftigt og lækkert, så det kradser ikke at have på.

Vælg den rigtige strikkeopskrift

Når du skal strikke din første hue, er det en god idé at gå en lang bue udenom mønsterstrik. Der er nok at holde styr på i starten med bare retmasker, så find en fin, simpel hue, og pep den evt. op med farver. Vi kan udover vores Easy Peasy hue  anbefale Oslohuen fra PetiteKnit, som kan strikkes i vores eget garn Önling No 2, som er bæredygtigt garn af merinould, noget af det blødeste garn du kan finde. Hvis du er til det fluffy look kan du strikke den i Önling No 11 sammen med Önling No 10, se strikkekittet her. Vores No 11 garn er bæredygtigt garn lavet af merinould og cashmere, en super blød og luksuriøs garn, hvor No 10 er det velkendte og populære Silk mohair garn. En blødere kombi fås vist ikke. Du kan finde alle vores strikkeopskrifter til begyndere her

Kom med på vores rejse

Hos Önling brænder vores hjerte for bæredygtighed og den grønne omstilling. Vi lægger derfor meget vægt på at alle vores produkter er bæredygtige, hvorfor vi også har valgt det lille lokale familiedrevne spinderi i Italien som producerer vores garn. Her støtter vi en lokal familie, samtidig med at vi ved hvor vores garn kommer fra, og kan sågar spore hvert enkle nøgle tilbage til fåret. Vi kan ikke lade være med at gå den grønne vej, og vi tror også på, at for at et produkt kan blive blandt dine yndlings-produkter, så skal det være lavet af gode, naturlige materialer.

Mere strikkeinspiration fra Önling

Vores unikke strikkeunivers er skabt af kvinder, der elsker at strikke og skabe. Vi ønsker at alle kan være med, derfor laver vi strikkeopskrifter til alle niveauer, videoer til at guide dig igennem de forskellige teknikker, og vi har en altid hjælpsom support og et community på Facebook, hvor du kan finde hjælp og inspiration. Du kan følge med på vores Instagram og Facebook, eller skrive dig op til vores nyhedsbrev.