Kits til Hanne Falkenberg i No 2, merinould

Kits i blød merinould, som ikke kradser

Hanne Falkenberg har traditionelt set altid designet i 100% Shetlandsuld, hvilket er med til at give det karakteristiske Hanne Falkenberg udtryk. Vi hører dog af og til at Shetlandsulden godt kan være lidt krads mod huden, og derfor har vi oprettet en række af Hannes mest populære designs i vores bløde, kradsefri Önling No 2, som er 100% ren superfine merinould. Dem kan du finde på denne side.

Merinould resulterer i et langt blødere look

Önling No 2 har samme strikkefasthed som den Shetlandsuld, som Hanne altid har designet i (og som vi har optaget i vores faste garnkollektion og kalder Önling No 20). Udtrykket i Önling No 2 bliver dog et helt andet end når der strikkes i shetlandsuld - idet merinoulden er mere langhåret og dermed giver et blødere look og er blødere at have mod huden. Merinould er desuden kendt for dens temperatur-regulerende egenskaber.

Önling No 2 er i kategorien Superfine Super 100’ merinould og er kartet på en speciel måde, som gør garnet luftigt.  Det gør Önling No 2 til en særlig fin, blød og lækker uld, som er velegnet til både børne og voksenstrik.