Minkgarn

    Designer / mærke
    Pris

    Minkgarn – ultrablød luksus

    Hos Önling er vi glade for at kunne tilbyde minkgarn til strikkere, for vores minkgarn er en helt utrolig blød luksus som alle bliver glade af at strikke med – og efterfølgende gå med. Du kan læse meget mere om vores Önling No 3, mink/cashmere garn her.

    Minkgarn er en ret ny og ukendt garntype, og derfor er der en del spørgsmål omkring minkgarn, som vi gerne vil hjælpe med til at besvare her.

    Hvad er minkgarn?

    Først og fremmest er der mange, der undrer sig over hvad minkgarn egentligt er, og hvordan det bliver lavet. Så lad os kigge lidt nærmere på hvordan minkpels bliver til minkgarn. Mink skifter pels omkring 3 gange om året, og det er pelsen fra dette skifte som bliver lavet til garn. Minkfibrene klippes med håndkraft og/eller redes af minkene med specielle handsker. Det er altså lidt som når man klipper får, for at bruge deres uld til garn. Den afklippede pels sælges derefter til en virksomhed, der mekanisk parallellægger disse minkfibre, så de kan blive spundet til garn. Der er således ingen mink, der slås ihjel for at afgive pels til garn.

    Når minkfibrene spindes til garn, bliver de som oftest blandet med andre fibre, for at tilføje styrke, eller på andre måde kombinere de gode kvaliteter fra forskellige typer fibre. Minkfibre bliver ofte kombineret med uld eller cashmere til forskellige lækre minkgarner, og man taler derfor både om mink garnmink uld garn og mink cashmere garn.

    Hvad er mink cashmere garn?

    Minkfibrene spindes ikke til garn alene, men bliver som oftest blandet med andre fibre for at få udnytte de smukke, bløde minkfibre, og samtidig give en stærk og anvendelig garn. En af mulighederne er at kombinere minkfibre med cashmere fibre, som også er en utroligt blød og luksuriøs naturlig fiber. Vores Önling No 3 består f.eks. af både mink og cashmere, og vi kalder den derfor for en ”mink-cashmere garn”.

    Mink strikkegarn

    Hos Önling sælger vi minkgarn til kunder i hele Danmark, ja faktisk til hele verden hvor vi oplever en stigende efterspørgsel på luksusgarn. Vores populære Önling No 3 er en god ”mink strikkegarn”, som er udviklet til strikkere. Garnet er bl.a. blevet populært, fordi det både er utroligt lækkert at strikke med, og giver et unikt resultat, der både er blødt og smukt – ja faktisk slet ikke til at stå for!  

    Hvorfor strikke med minkgarn?

    Minkgarn er en helt unik luksusgarn, som ikke føles som eller ligner andre garner. Minkgarn er ultrablødt, let og smukt, da minkfibrene er helt utroligt bløde og har en meget smuk glans. Når man strikker med minkgarn, får man derfor et helt unikt og luksuriøst resultat, der selvom man måske ikke ved første øjekast kan sætte fingeren på det, har et ganske specielt udtryk, og bare er lækkert.

    En af vores absolut mest populære designs til dato, er vores Ahhhh Mink Sweater. Det er et ret enkelt design, hvor garnet spiller hovedrollen og gør den til en unik og luksuriøs sweater, man bare altid har lyst til at gå med. Sweateren har en næsten lige så populær makker i Ahhhh Mink Hue, som er strikket i det samme lækre minkgarn Önling No 3. Hvis du vil se mere inspiration og flere gode ideer med minkgarn, kan du finde alle vores mink strikkeopskrifter her, og se alle vores strikkekits med minkgarn her.