
Önling No 3 er vores eget luksusgarn med mink og cashmere. Super, super blødt og lækkert. Større luksus findes ikke!
37% mink, 18% cashmere, 12% uld, 33% viscose.
Sælges i nøgler af 50g.
Løbelængde ca 300m pr. 50g.
Anbefalet pind nr 3 til enkelttråd, strikkefasthed ca. 28 m x 38 pind.
Anbefalet pind nr 5 til dobbelttråd, strikkefasthed ca. 20 m og 34 pinde.
Til inspiration se Strikkeopskrifter med Önling No 3, og Strikkekits med Önling No 3.
Lidt baggrunds-info om minkgarn: Mink skifter pels omkring tre gange pr. år og det er pelsen fra dette “hamskifte” som bruges til at lave garn af. For at klippe minkene, tager minkbønderne særlige handsker på og med håndkraft klippes minkenes pels, som derefter sælges til en virksomhed, der mekanisk parallellægger disse minkfibre som forberedelse til spinding af garn i henhold til de specifikke krav fra vores kreative kunder. Ingen mink slås ihjel for at afgive pels til garn - det er udelukkende de dyr, der ikke skal fortsætte som avlsdyr som pelses og sælges af bønderne som minkskind til beklædning.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.