Bæredygtigt garn leveret i bæredygtig Re-zip indpakning

Bæredygtigt garn leveret i bæredygtig Re-zip indpakning

Hos Önling ligger bæredygtighed og den grønne levevej dybt os meget på sinde - det er vores fundament og én af vores grundværdier. Vi designer ud fra bæredygtig produktion og klassisk design, hvor vores egne garner er produceret på et familiedrevet garnspinderi i Italien, som er bæredygtigt og har følgende certifikater: Defra Animal Welfare, Caregora (angora), NWD integrity program (wool) / Sustainawool, TF Traceability & Fashion / Tessile & Saltute / REACH, Origine Preferenziale / Preferential Origin.

Derfor finder vi det helt naturligt at boykotte plastik. Vi har fjernet al plastik i vores indpakning, da vi på ingen måde ønsker at bidrage til plastik i oceanerne eller andre steder, det ikke hører hjemme. Derfor er al vores emballage lavet i genanvendte papirposer, og vi har sparet miljøet for mere end 70.000 plastikposer indtil videre, hvilket vi er rigtig stolte af.

Rezip - circulær, bæredygtig emballage

Nu har vi taget det et skridt videre! Online shopping er nemlig kommet for at blive, og vi vil gerne gøre en ekstra forskel. For når du handler på nettet, bliver der produceret tonsvis af plastik og pap, som bare bliver smidt ud igen. Det vil vi gerne reducere. Derfor kan du hos os få sendt dine varer i en RE-ZIP emballage, som er cirkulær emballage. Derved formindsker du brug af pap og plastik og udleder langt mindre Co2, end hvis du handler andetsteds og får tilsendt i engangs-emballage.

Sådan virker Re-Zip:

  • Når du vælger bæredygtig Re-Zip emballage betaler du lidt ekstra for emballagen. Til gengæld bidrager du til en cirkulær omstilling ved at spare miljøet, dig selv og din skraldespand for engangsemballage, og du modtager i stedet dine varer i en genbrugelig Re-Zip emballage.
  • Når du har modtaget dine varer folder du Re-Zip emballagen så den fylder minimalt og sender den retur. 
  • Når du returnerer emballagen modtager du straks din rabatkode.
  • Du kan nu kommer tilbage til vores webshop og vælge dig en gratis løsopskrift til et valgfrit strikkedesign fra Önling. Du "køber" din strikkeopskrift gratis her på siden - uden krav om mindstekøb.

Læs evt. mere om hvordan du helt konkret returnerer din Re-Zip her.