Der skete en fejl.
Strikkeopskrift til Jenny sweater af PetiteKnit.
Jenny Sweater strikkes rundt nedefra og op i smockstrik med raglanindtagninger. Krop og ærmer strikkes hver for sig, hvorefter de samles på samme rundpind, og bærestykket strikkes. Halsen strikkes frem og tilbage på pinden, og halsudskæringen formes, idet der løbende aflukkes masker. Halskanten strikkes på til sidst ud fra opsamlede masker.
OBS: Denne opskrift er en trykt, fysisk opskrift, som bliver sendt til dig med posten. Der vil derfor blive tillagt porto på din ordre.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Størrelsesguide: Jenny Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease)på ca. 19 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 109 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 19 cm. Hvis du ligger mellem to størrelser, anbefales det at vælge den mindste størrelse, idet smockstrik vil vokse lidt i brug.
Overvidde: 104 (109) 114 (119) 129 (139) 149 (158) cm
Længde: 61 (62) 63 (63) 65 (67) 69 (70) cm målt midt bag inklusive halskant
Strikkefasthed: Smockstrik mønster: 30-31 masker x 25-26 pinde på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Ribstrik (2 r, 1 vr): 25 masker x 27 pinde på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm og 4 mm (40, 60, 80 og 100 eller 120 cm); strømpepinde 3,5 mm og 4 mm (hvis ærmerne ikke strikkes medMagic Loop-teknik)
Materialer:
Garnalternativ 1: 325+175 (375+200) 375+200 (400+225) 425+225 (450+250) 500+275 (500+275)gÖnling No 2, 100% Merino Superfine Super 100’s Uld, løbelængde ca. 120 m pr. 25 g. og Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, løbelængde ca 210 m pr 25 g.
Der strikkes med 2 tråde holdt sammen gennem hele arbejdet
Garnalternativ 2: 350+175 (400+200) 400+200 (450+225) 450+225 (500+250) 550+275 (550+275)gÖnling No 20, 100% Shetlandsuld, løbelængde ca. 225 m pr. 50 g. og Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, løbelængde ca 210 m pr 25 g.
Der strikkes med 2 tråde holdt sammen gennem hele arbejdet
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
95% af alle opskrifter fra Önling leveres digitalt umiddelbart efter at du har købt det. Læs mere om hvordan du får fat i din digitale strikkeopskrift her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et opskrift fra PetiteKnit, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt. Dette betyder at der vil blive pålagt porto på din bestilling af opskrifter fra PetiteKnit
- Når du køber en opskrift til et design fra Katrines Favorite Corner, vil du få tilsendt en digital opskrift på mail (og i dit Ravelry bibliotek). Du skal forvente at der kan gå op til 24 timer (på hverdage) før du modtager din opskrift, da denne skal behandles manuelt af vores dygtige kunderservice. Se disse designs her
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.
Derfor skal du handle hos Önling

Vores ambition er at skabe dit yndlingsstrik, som du føler dig godt tilpas i, og som er alsidige og klassiske i deres udtryk. Som vores navn viser, er det en ambition vi tager ret seriøst...

Önling producerer og sælger egne garner, som er produceret på et familiedrevet garnspinderi i Italien. Garnet er bæredygtigt produceret efter økologiske standarder. Vores eget uld kan spores helt tilbage til det enkelte får på den enkelte mark og naturligvis er al vores uld mulesing-free.
Klassiske designs med lang levetid, produceret af dig og dine strikkepinde i naturligt, bæredygtigt garn.