Gerdur, Islandsk Sweater, No 12 + silk mohair strikkekit

Strikkekit til Ger∂ur fra vores Nordiske strikkebox. Gerdur er strikket i Önling No 12 til bundfarven og Önling No 12 + Önling No 10 silk mohair strikket sammen i til mønsterfarven.
"Ger∂ur" er en flot Islandsk sweater med et feminint blomster-inspireret mønster, flotte vrangmønster-detaljer, og et let oversize design.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Strikkekittet indeholder: Önling No 12 + Önling No 10, garn til den valgte størrelse og en digital opskrift.
Størrelser:
(XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Mål:
Overvidde: (99) 106 (112) 124 (132) 137 (148) cm
Længde midt bag: (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59) cm
Ærmelængde under ærmet: (46) 46 (46) 46 (45) 44 (43) cm
Materialer:
Farve A: (260) 280 (300) 320 (340) 360 (380) g = (3) 3 (3) 3 (4) 4 (4) cones af Önling No 12, 55 % uld, 45 % bomuld, 750 m pr. 105 g
Farve B1: 115 g / 1 cone af Önling No 12, 55 % uld, 45 % bomuld, 750 m pr. 105 g.
Farve B2: (25) 25 (25) 25 (50) 50 (50) g af Önling No 10, 70 % mohair, 30 % silke, 210 m pr. 25 g
Kroppen strikkes med 2 tråde af fv A. Mønster strikkes med én tråd fv B1 og én tråd fv B2.
Vejledende pinde:
Rundpind og strømpepinde nr. 4 og 4½. Hæklenål til opslagning
3 markører og 3 meter hjælpetråd i kontrastfarve
OBS! Det er vigtigt, at strikkefastheden er den samme i både glatstrik og mønster. Reguler evt. med en halv eller hel pindestørrelse ved skift til flerfarvestrik for at bibeholde strikkefastheden.
Vaskeanvisning
Garnet Önling No 12, er ikke vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.