Der skete en fejl.
Strikkeopskrift til Easy Peasy asymmetrisk sjal af Inge-Lis Holst og Katrine Hannibal
Easy Peasy er Önlings serie af basis opskrifter, i klassisk, nordisk design og skrevet i et enkelt og begyndervenligt sprog - helt uden forkortelser. Vi har designet det lækreste, blødeste, letteste, asymmetriske sjal som er nemt og enkelt at strikke. Sjalet er beregnet til lige at varme og pynte omkring halsen, når et stort sjal er for varmt og tager for meget fokus. Sjalet er designet asymmetrisk og med de fineste kanter og et enkelt hulmønster, som lægger sig fint på skrå når du styler tørklædet. Dette er sjalet som du kan strikke ensfarvet eller med striber og som er perfekt i din basisgarderobe. Det strikkes i et af vores mest solgte garner, Önling No 2, som er bæredygtigt produceret merino uld, fra en lille italiensk familiedrevet fabrik i det nordlige Italien, på kanten af de italienske alper.
Designet af Inge-Lis Holst og Katrine Hannibal
Størrelser: Onesize
Længde ca.: 240 cm
Højde ca.: 50 cm på det bredeste sted
Materialer: 150 g Önling No 2, 100% Merino Superfine Super 100’s Uld, 25 g = ca. 120 m
Vejledende pinde: Rundp 4,5 mm, 60 eller 80 cm
Strikkefasthed: 20 m og 40 p (20 retriller) i retstrik på p 4,5 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Sjalet strikkes frem og tilbage i retriller og med en enkel hulmønsterrække til at bryde retrillerne og lave den asymmetriske form. Den asymmetriske form fremkommer ved at lave udtagninger på alle pinde og indtagninger kun på hveranden pind. De fine kanter rammer sjalet fint ind.
Sjalet kan også strikkes i striber eller med færre eller flere hulmønsterrækker og i andre materialer, fx. Önling No 1 eller i Silk Mohair Önling No 10, ligesom du kan strikke sjalet større eller mindre, som du ønsker.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
95% af alle opskrifter fra Önling leveres digitalt umiddelbart efter at du har købt det. Læs mere om hvordan du får fat i din digitale strikkeopskrift her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et opskrift fra PetiteKnit, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt. Dette betyder at der vil blive pålagt porto på din bestilling af opskrifter fra PetiteKnit
- Når du køber en opskrift til et design fra Katrines Favorite Corner, vil du få tilsendt en digital opskrift på mail (og i dit Ravelry bibliotek). Du skal forvente at der kan gå op til 24 timer (på hverdage) før du modtager din opskrift, da denne skal behandles manuelt af vores dygtige kunderservice. Se disse designs her
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.
Derfor skal du handle hos Önling

Vores ambition er at skabe dit yndlingsstrik, som du føler dig godt tilpas i, og som er alsidige og klassiske i deres udtryk. Som vores navn viser, er det en ambition vi tager ret seriøst...

Önling producerer og sælger egne garner, som er produceret på et familiedrevet garnspinderi i Italien. Garnet er bæredygtigt produceret efter økologiske standarder. Vores eget uld kan spores helt tilbage til det enkelte får på den enkelte mark og naturligvis er al vores uld mulesing-free.
Klassiske designs med lang levetid, produceret af dig og dine strikkepinde i naturligt, bæredygtigt garn.