En islandsk inspireret top i det lækre Bomulin sommergarn i hør og bomuld fra Isager. Vi har omfortolket den meget populære Bjørk sweater,fra Yndlingsstrik 1, til en sommertop, perfekt til de lune sommerdage med frække nye detaljer. To lynlåse i siderne og en højere nakke giver en god pasform i sommervarmen. Den kan også sagtens strikkes i tynd uld eller uldblanding, enten i Merilin, Highland, Highland Silk eller Tvinni.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde:(84)90(9g6)102(108)116(124) cm.
Længde midt bag:(56)57(58)59(60)61(62) cm.
Materialer:
Isager Bomulin 65% bomuld, 35 % hør, 210 m/ 50 g.
Farve A: Fv 13 Sand (150)150(200)200(200)200(250) g.
Farve B: Fv 47 Marine: 50 g.
Farve C: Fv 40 Karry: 50 g.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 2 ½ og 3.
2 maskemarkører.
2 marine kobberlynlåse fra Önling på 6 cm.
Strikkefasthed:25 m og 36 pinde i glatstrik og mønster på pind nr. 3 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Toppen strikkes rundt, oppefra og ned. Bærestykket strikkes med udtagninger i mønsteret. Herefter deles arbejdet og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Forneden deles kanten i to, og der strikkes slidser til en lynlås i hver side.