Strikkeopskift til Lane Loop Tee fra Other Loops
Lane Loop Tee er en top designet i løs t-shirt silhuet med raglanærmer, ribpaneler og et fint indtagningsforløb på forstykket.
Opskriften er tilgængeligt på Dansk, Norsk og Svensk
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelserne svarer til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: 107 (113) 119 (125) 131 (137) cm.
Længde: 53 (54) 55 (56) 57 (58) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Strikken har en rørlig vidde på ca. 20-25 cm og du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er ca. 20-25 cm større end dit eget brystmål.
Materialer:
250(250)250(300)300(350) g Önling No 1, 75 % merinould (merino superfine 100s) og 25 % angora, ca. 180 m pr. 50 g
Vejledende pinde:
4 mm rundpind (40 og 60 og/eller 80/100 cm).
3,5 mm rundpind (40 og/eller 80/100 cm).
Strikkefasthed:
20 m x 26 p på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Fremgangsmåde:
Lane loop tee strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten, derefter strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen. Herefter strikkes rundt med raglan udtagninger på bærestykket og ribpaneler på ærmerne. I bunden på bagstykket strikkes vendepinde for at skabe mere længde bagtil. Kroppen og ærmerne afsluttes med en i-cord kant.