Lær at strikke lommer - tips og inspiration til strikkeprojekter

Lær at strikke lommer - tips og inspiration til strikkeprojekter

Dette blogindlæg med inspiration til strikkede lommer er en del af vores serie hvor du kan lære en række spændende strikketeknikker. Se også de andre strikketeknikker på vores strikkeblog.

Lommer er både skønne, hyggelige og praktiske. På strikkede cardigans og jakker er de nærmest uundværlige, og hænderne søger helt automatisk ned i lommerne for hyggens og varmens skyld. 

Set fra en designers stol er lommer også en ekstra mulighed for at sætte sit aftryk på et design. Lommer kan både udgøre en feminin detalje, være et minimalistisk benspænd eller tilføje et sjovt bidrag til et design.

4 forskellige typer strikkede lommer

I dette indlæg vil vi gennemgå teknikkerne bag 4 forskellige slags lommer du kan strikke:

1) Påsatte lommer

2) Indvendigt strikkede lommer

3) Skrå lommer

4) Afterthought lommer

Pygmalion cardigan med strikket lomme

1) Påsatte lommer

Det ligger nærmest i ordet, men påsatte lommer monteres på det færdige strikketøj, efter du er færdig med at strikke det. En påsat lomme kan både konstrueres ved at strikke en firkant og sy den på, eller du kan samle masker op på din cardigan/bluse, hvor lommen skal sidde, og strikker frem og tilbage over maskerne, for til sidst at sy lommen fast i siderne. Det giver en lidt finere finish.  

Det gode ved disse lommer er, at de er synlige og dermed kan tilføje en ekstra fin detalje til dit design. En anden fordel er, at du blot kan fravælge dem, hvis du slet ikke ønsker lommer. Et eksempel på en påsat lomme er Beatrice cardigan herunder.

 

Beatrice cardigan, fokus på påsatte lommer

 

2) Indvendigt strikkede lommer er integreret i dit strik og kan konstrueres på flere forskellige måder. Copenhagen cardigan fra PetiteKnit er et godt eksempel. Der strikkes lommen ved at strikke ’en lang strimmel’ over ca. 10 cm masker, hvor lommen skal sidde, folde ’strimlen’ og strikke den sammen med cardiganens masker igen. Det kan være svært at forestille sig – men Kimmie Munkholm forklarer det flot i videoen nedenfor.

Du kan også lave en indvendig lomme med markeringsgarn. Når du har fundet ud af hvor lommen skal placeres, skifter du til et markeringsgarn og strikker med dette garn over f.eks. 10 cm. Sæt maskerne tilbage på venstre pind og strik nu igen med det originale garn. Efterfølgende løsnes de to rækker med markeringsgarnet og du sætter maskerne på en pind og strikker lommen.

Et godt eksempel på sådan en konstruktion finder du i den lækre Bernadette sweater herunder. 

Bernadette sweater med lommer

3) Skrå lommer kommer i mange variationer, og fælles for dem alle er, at de strikkes med som en del af opskriften. Dette giver som oftest et mere helstøbt og elegant design, hvor lommerne er en del af formgivningen. Typisk er der tale om lidt sværere opskrifter, hvor det er rigtig sjovt at se konstruktionen vokse mens man strikker.  

4) Afterthought lommer er et udtryk for en lomme som man kan tilføje et hvilket som helst stykke strik, som en slags eftertanke. Det er godt at kunne, hvis man f.eks. har en cardigan der er blevet for smal om livet, da en lomme kan tilføje lidt vidde - eller hvis man bare finder ud af, at en lomme lige mangler et sted. Charlotte Kaae har lavet en god, grundig video om ’eftertanke-lommen’ som du kan se nedenfor.

Relevante videoer om at strikke lommer 

I denne video viser Kimmie Munkholm, hvordan man strikker en indvendig lomme på sit strikketøj. Denne lommeteknik bruges bla i Copenhagen Cardigan af PetiteKnit.

I denne video viser Charlotte Kaae, hvordan man planlægger og strikker en lomme, på et allerede færdigstrikket produkt.

Inspiration til strikkeprojekter med lommer 

Beatrice cardigan fra Önling er en smuk, lang cardigan med flotte smock-effekter på bærestykke, ærmer og de påsatte lommer. Beatrice er den skønneste, varmeste cardigan / jakke - i dette Beatrice strikkekit strikker vi den i vores egen bløde Önling No 2, 100% merinould.

Beatrice cardigan, lang cardigan med lommer

Zipper jacket er designet af PetiteKnit og er et meget populært design. Det er nr. 3 i rækken af de populære 'Zipper' designs. Zipper jacket er tænkt som en oversize jakke med en rå lynlås, og den er ufattelig blød og skøn i vores Zipper Jacket strikkekit bestående af Önling No 1 plus silk mohair. Jakken strikkes oppefra og ned på pind 5, og har de skønneste indvendige lommer. 

Zipper Jacket med lommer, fra PetiteKnit

'Pygmalion' er en skøn, lang trøje i halvpatent med lommer og krave / revers strikket sammen på den mest finurlige og interessante måde. Der er utallige muligheder for at lege med farverne på denne trøje - den er ligeså smuk ensfarvet som med farvede detaljer på ærmer / opslag / krave. Se f.eks. vores Pygmalion strikkekit i det originale Önling No 20 Shetlandsuld. 

Pygmalion cardigan med lommer, af Hanne Falkenberg 

Bernadette er én af vores meget populære basis sweatre. Det er en dejlig basis raglan sweater, som kan varieres i det uendelige - i ensfarvet, med striber, kontrastkanter i pangfarver osv. Her i en ensfarvet version med kontrastfarvede kanter. Du kan købe en Bernadette strikkeopskrift eller strikkekits i 4 forskellige garnvariationer her hos Önling. 

Bernadette sweater med lommer, fra Önling

Bella Cozy ardigan er en smuk lang cardigan med flot snoningsmønster på ryggen. I dette Bella Cozy cardigan strikkekit, bliver den strikket i det blødeste Önling No 1 garn, som er 75% merino uld og 25 angora. Brug den som et smart stykke overtøj eller en indendørs hyggecardigan - mulighederne med denne klassiker er mange. Cardiganen er oversize i overvidden, sjov at strikke og pyntet med påsyede lommer.  

Cozy cardigan med lommer, fra Önling

Copenhagen cardigan fra PetiteKnit er basis cardiganen, som man altid mangler i sit klædeskab. Et klassisk og enkel design, der er lidt "cropped" i kroppen. Halsudskæringen dannes ved hjælp af vendepinde. Cardiganen strikkes i glatstrik, med forkanterne i rib for at danne knapstolper. Knaphuller laves til sidst og på kroppen strikkes indvendige lommer. Find dit Copenhagen cardigan strikkekit her

Copenhagen cardigan med lommer, fra PetiteKnit

Rigtigt god fornøjelse med at strikke lommer! Når du først kommer i gang vil du opdage, at der er utroligt mange sjove og spændende muligheder for at tilføje lommer til dit strik.