Fluffy Fluffy sweater - om ædelsten og ferieminder

Fluffy Fluffy sweater at the needles with rose wine

Fluffy Fluffy sweater - Om en skinnende ædelsten og tøj med indbyggede minder

I dag skal vi møde Signe, der står bag strikkeprofilen @plummum på Instagram. Hun er blevet færdig med at teststrikke Fluffy Fluffy Sweater – vores nyeste sweater-design, der netop er udgivet på vores webshop som separat opskrift og fuldt garnkit i et hav af smukke farvekombinationer. Se mere her.  

Signe, ordet er dit:

Fluffy Flyffy Sweater er netop hoppet af mine pinde og wow(!) for en lækker juvel af en strikket bluse. Jeg har givet den fuld gas på farvevalget, og min bluse minder mig dels om en af mine pigers My Little Pony og dels om en skinnende ædelsten. Selv min mand, som ellers ikke går synderligt op i mine strikkeprojekter (som i slet ikke faktisk), udbrød den anden dag, at ”den ser virkelig dyr ud, den bluse…”, og det må jeg give ham fuldkommen ret i. Silke og mohair, som sweateren er strikket i, skriger af eksklusivitet med sit florlette og elegante udtryk.

Fluffy fluffy sweater knitted by plummum

Fluffy kommer med sikkerhed til at gøre mig glad mange gange i de mørke efterårs- og vintermåneder også, når den ligger dér og lyser op på skabshylden

Tøj med indbyggede minder

Halvdelen af min Fluffy Fluffy Sweater er strikket i Italien i de sene aftenstimer, hvor jeg tilbragte næsten 3 uger med familien over sommeren. Det er noget af dét, jeg elsker allermest ved strik – at det nærmest uden undtagelse har en indbygget historie i sig. Fluffy vil for altid minde mig om dén rejse og de aftener, jeg nød på vores feriehyttens veranda med et glas vin eller en kop kaffe on the side efter putning af pigerne. På samme måde har jeg en Mallorca-sweater, en skiferie-nederdel osv. En ekstra dimension at holde af.

Med sine cirka 200 gram er sweateren let som en fjer, men alligevel lun nok til at varme mig til vinter. Fluffy Fluffy Sweater strikkes op i Isager Silk mohair eller Mohair by Canard i striber, der inddeles af et par pinde med Shiny fra Krea Deluxe. Det er på ingen måde et must at gå så meget amok i farver, som jeg har valgt – jeg kunne bare ikke lade være. En helt simpel bluse med kun én farve brudt af de fine bling-striber giver omvendt et underspillet og eksklusivt look.  

"Med sine cirka 200 gram
er sweateren let som en fjer,
men alligevel lun nok
til at varme mig til vinter."

Mulighederne for farvevalg er uendelige, og jeg har samlet lidt af de smukke versioner fra andre teststrikkere herunder, så I kan lade jer inspirere. Eller tag et kig på Instagram under #fluffyfluffysweater, hvor der allerede ligger en masse fine versioner.  

Hvis du selv vil give dig i kast med Fluffy Fluffy Sweater, så klik på linket her og vælg enten et fuldt garnkit i dine yndlingsfarver eller den separate opskrift som du finder længere ned på siden. Er du specifikt vild med mine farver, så kan du købe det fulde kit til den version ved at vælge kit nr. 6. 

God strikkelyst

Signe fra @plummum 

Fluffy fluffer sweater knitted by instagrammers

Billeder fra Instagram @lullebadulle, @thewoolcat, @mrs_lunnay.