Strikkekit til Chestnut sweater af PetiteKnit i Önling No 1
Chestnut Sweater er en skøn og hyggelig sweater med et afslappet, oversize fit samt en skøn rullekrave. Den har vidde ribkanter på både ærmer og krop og en slids i siden giver den en ekstra god pasform.
Her strikker vi Chestnut sweater i Önling No 1 som giver et blødere resultat, end når den strikkes i originalgarnet. Ønsker du at ramme et udtryk som er tættere på originalen, kan du se vores kit i Önling No 20 + silk mohair her.
BEMÆRK: Denne opskrift er en trykt, fysisk opskrift, som bliver sendt til dig sammen med dit garn.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Størrelsesguide:
Chestnut Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease)på ca. 30 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L)
XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 120 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 30 cm.
Sweaterens overvidde: 115 (120) 125 (130) 140 (150) 160 (170) 180 cm
Længde: 65 (66) 67 (68) 73 (75) 76 (78) 79 cm (målt midt bag uden rullekrave)
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm (medmindre der strikkes medMagic Loop-teknik)
Materialer:
450 (450) 450 (450) 500 (500) 550 (550) 600g Önling No 1, 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, løbelængde ca. 180 m pr. 50 g
Fremgangsmåde:
Chestnut Sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde for en god pasform. Herefter strikkes skuldrene hver sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede m langs ærmeåbningen og strikkes rundt på rundpind og strømpepinde ellerMagic Loop-teknik. Halsens rullekrave strikkes til sidst i rib ud fra opsamlede masker.
Strik en prøvelap for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed.
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fraPetiteKnitellerse alle vores strikkeopskrifter her.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.