Begynderstrik fra PetiteKnit
PetiteKnit har designet en hel serie af smukke strikkedesigns specielt til nybegyndere så også nye strikkere har mulighed for at strikke en lækker sweater. Alle opskrifterne i Novice serien er udførligt skrevet uden strikkeforkortelser. Derudover kan man på PetiteKnits hjemmeside finde videoer, der viser alle teknikkerne, så man kan se en video der viser lige præcis det man er kommet til i opskriften.
Novice sweater - Novice cardigan - Junior - Mohair Edition
Novice serien er meget populær og er løbende blevet udvidet så den har en hel række smukke modeller at vælge mellem. Der er selvfølgelig den først Novice Sweater som er strikket oppefra og med en høj hals. Denne populære sweater har fået selskab af både en Novice sweater Mohair Edition i det populære Silk mohair garn, og en Novice sweater junior til børn. Et andet altid populært strikkedesign er naturligvis cardigan, og her er der både en Novice Cardigan Mohair Edition og en Novice Cardigan Chunky Edition alt efter hvilken type garn man helst vil strikke sin nye cardigan i.
Strikkekits med garn og opskrift
Som ny strikker kan det godt være svært at finde det helt rigtigt garn til en opskrift, for hvis resultatet skal blive godt skal garnet passe til strikkefastheden og designet. Derfor har vi hos Önling lavet strikkekits, som indeholder en opskrift og et nøje udvalgt garn, der passer til designet. På den måde er det nemt at komme i gang, for du får det garn og den mængde der passer lige til det du skal strikke. Og du har stadig mulighed for selv at vælge lige den farve der passer til dig. Her på siden finder du både strikkekits og strikkeopskrifter til alle Novice sweater og Novice cardigan designs fra PetiteKnit.
Se mere fra PetiteKnit
Novice serien er kun en af mange populære designs fra PetiteKnit. Hvis du også er vild med den smukke nordiske stil, kan du finde alle strikkekits til designs fra PetiteKnit her. Det er også muligt blot at købe opskrifterne i trykt format som vi sender til dig, se alle strikkeopskrifter fra PetiteKnit her.
PetiteKnit har lavet utroligt mange smukke designs til børn, kvinder og herrer. Der er både designs til begyndere, som kigger efter enkle designs, der er nemme at komme i gang med, og designs til erfarne strikkere, der gerne vil udfordres og lære nye teknikker.
Önlings strikkeunivers
Önling er et komplet strikkeunivers med strikdesign i klassisk, Nordisk stil og bæredygtigt garn. Hos Önling udvikler vi strikkeopskrifter, og forhandler et stort udvalg af strikkekits, både af egne designs og designs fra en række danske strikkedesignere. Derudover sælger vi garn og strikketilbehør, bl.a. vores linje af bæredygtigt produceret Önling garn. Alt hvad vi gør i Önling er baseret på stærke bæredygtige værdier med fokus på bæredygtig produktion, naturlige materialer og design med lang levetid. Kig dig omkring og bliv inspireret til dit næste strikkeprojekt - god fornøjelse!