Shetlandsuld; rustikt, smukt og holdbart

    Designer / mærke
    Pris

    Strik i shetlandsuld er strik for livet
    Shetlandsuld stammer oprindeligt fra en fårerace som levede på den skotske nordkyst. Uld fra shetlandsfår er grovere end fra merinofår, idet shetlandsfårene lever under hårde vilkår og ulden er designet til at beskytte dem mod vind og vejr.

    Ulden egner sig derfor til at strikke varme projekter til brug i det nordiske klima. Shetlandsuld er af høj kvalitet, typisk til en lavere pris end merinould, fordi fibrene er grovere. Nogle vil synes at Shetlandsuld kan kradse lidt mod den bare hud.

    Hos Önling kalder vi vores Shetlandsuld for Önling No 20 og det er den samme velkendte shetlandsuld som Hanne Falkenberg altid har solgt (og har designet de fleste af sine ikoniske modeller i). Garnet giver et fantastisk og rustikt udseende og tilfører din strik langtidsholdbar struktur. 

    Shetlandsuld kan ind farves i de smukkeste melerede toner, og hos Önling kan du vælge mellem 70 forskellige farver, hvilket gør Önling No 20 meget velegnet til mønsterstrik og flerfarvestrik.

    Önling No 20 er produceret i Skotland på et familiejet spinderi. De har 225 års erfaring med garnproduktion og deres spinderi er stadig delvist drevet af et gammelt vandhjul. Garnet er et bevis på deres filosofi, som er at beholde det bedste fra det gamle, men samtidig bruge ny teknologi til at støtte traditionelle metoder og for at bevare en høj kvalitet samtidig med at energiforbruget reduceres.

    Læs mere om Önling No 20 her, eller se også vores Strikkekits med Önling No 20 her