Økologisk og bæredygtigt garn

    Designer / mærke
    Pris

    Økologisk garn – fremstillet i henhold til økologiske standarder

    Leder du efter garn af høj kvalitet i nordiske og varme farver, og vil du sikre dig, at det garn du strikker med, er bæredygtigt produceret? Så vælg garn fra Önling, som er produceret i henhold til økologiske standarder og som er OEKO-TEX certificeret.

    Vælg økologisk garn og strik med god samvittighed

    Hos Önling har vi et stort udvalg af lækre og bløde garntyper! Vi arbejder sammen med to familiedrevne garnspinderier i Italien, som producerer størstedelen af vores garn. Begge har en lang historie og et stærkt fokus på bæredygtighed i deres produktion.

    Vores uldleverandører er certificeret under Responsible Wool Standard (RWS), hvis mål er at sikre, at ulden kommer fra farmere, der behandler fårene ansvarligt samt at mindske miljøpåvirkningen fra uldproduktionen mest muligt.

    RWS-certificerede farmere skal respektere de fem friheder for dyr, der udgør standarden for dyrevelfærd under RWS – der bl.a. inkluderer et forbud mod mulesing. Certificeringen sikrer desuden, at man fra farm til færdig garnnøgle ved, hvor ulden kommer fra, og at den ikke er blevet erstattet af anden, ikke-certificeret uld.

    Udover at producere garn efter økologiske principper, med stort fokus på sporbarhed og farvning i forhold til OEKO-TEX standarder, har disse spinderier også sat sig en række andre ambitiøse mål inden for bæredygtighed. Begge spinderier deltager i 'Roadmap to Zero' certificeringen som har til formål at gøre produktionen mere miljøvenlig – fx ved brug af strøm fra vedvarende energi, eliminering af engangsplastik og lukkede vandsystemer, der genanvender vand. 

    Du kan læse meget mere om vores mange overvejelser og anstrengelser ift bæredygtighed på Önlings generelle bæredygtighedsprincipper

    Du er altid velkommen til at kontakte os via vores infomail: info@oenling.com hvis du har flere spørgsmål til hvordan økologisk garn hos Önling er produceret.