Ellens cardigan til børn af PetiteKnit, strikkeopskrift

Strikkeopskrift til Ellens cardigan af PetiteKnit
Ellens Cardigan strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger, frem og tilbage på rundpinden. Halsudskæringen dannes ved hjælp af vendepinde. Cardiganen strikkes i glatstrik, mens der langs forkanterne strikkes rib for at danne knapstolper. Knaphuller laves til sidst og strikkes dermed ikke i undervejs. På kroppen strikkes indvendige lommer. Ærmerne strikkes rundt i glatstrik på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik.
Ellens Cardigan passer til både piger og drenge.
BEMÆRK: Denne opskrift er en trykt, fysisk opskrift, som bliver sendt til dig med posten. Der vil derfor blive tillagt porto på din ordre.
Størrelser: 6-9 mdr. (9-12 mdr.) 12-18 mdr. (18-24 mdr.) 2-3 år (3-4 år) 4-5 år (5-6 år) 6-7 år (7-8 år) 8-9 år (9-10 år) 10-12 år
Overvidde:56 (60) 62 (64) 66 (68) 70 (72) 75 (77) 79 (81) 83 cm
Længde:29 (31) 32 (34) 37 (39) 41 (44) 46 (48) 50 (51) 52 cm
Strikkefasthed:21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:Rundpind 3 og 4 mm (60 eller 80 cm), strømpepinde 3 og 4 mm
Materialer:50 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 (150) 150 g Alpaca 2 fra Isager Yarn (50 g = 250 m) strikkes sammen med 50 (50) 50 (50) 50 (75) 75 (75) 75 (100) 100 (100) 100 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m)
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra PetiteKnit eller se alle vores strikkeopskrifter her.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.