Edith sommertop, strikkeopskrift – Önling
Gratis levering til GLS pakkeshop for ordrer over 800kr Levering 2-3 hverdage 4 ugers fuld returret

Edith sommertop, strikkeopskrift

Normal pris

Strikkeopskrift til Edith sommertop med stjerner

Et smukt sommerdesign strikket i tyndt merinould i smukke håndfarvede garner. Simpelthen fordi vi elsker sommer og elsker de lækre håndfarvede garner fra Hedgehog Fibers og Madeline Tosh, har vi valgt at kombinere de to ting i en fantastisk fusion af farveskift og frækt design. Farvekombinationerne er mange og de har hver sit eget flotte udtryk. Edith kan strikkes med små stjerner ved udtagningerne, for at opnå et flot grafisk udtryk, men hvis du foretrækker et rent og enkelt udtryk kan de nemt udelades. Toppen er en smule oversize i overvidden og kan strikkes enten med eller uden en let A-facon.
Garnkittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en opskrift. Garnet er Hedgehog Fibers Skinny Singles og/eller Madeline Tosh Light, alt efter hvilket farvekit du vælger. Prisen for de to garner er forskellig og derfor varierer prisen på kittet også, prisen tilpasses sig når du vælger et kit.

Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)

Vælg størrelse til dit kit herover.

Designet af Katrine Hannibal for Önling.

Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL).
Overvidde: (88)94(100)106(112)120(128) cm.
Længde: (57)58(59)60(61)62(63) cm.
Ærmelængde under ærmet: 4 cm.
Materialer
Hedgehog Skinny Singles, 100 % Håndfarvet Merinould, 366 m pr. 100 g.
og/eller
Madeline Tosh Light, 100% Håndfarvet Merinould, 384 m pr. 100 g.
Farve A: = (100)100(200)200(200)200(200) g.
Farve B: = (100)100(100)100(100)100(200) g.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3 og 3½.
Hæklenål til opslagning.
3 markører.
3 meter hjælpetråd i kontrastfarve.
Strikkefasthed:
22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 3 ½ = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Toppen strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med hæklet midlertidig opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger, som laves til små stjerner. Disse kan udelades. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig.

Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om bæredygtigt tøj og lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve