Strikkekit til Waffle Loop Sweater fra Other Loops (DK+NO)
WAFFLE LOOP SWEATER er er flot sweater i afslappet, lige silhuet med høj hals. Detaljeret med vaffelstruktur og snoninger og med et ribpanel langs siderne. Sweateren strikkes oppefra og ned.
Dette kit indeholder: Digital opskrift på dansk og norsk samt garn til projektet i den valgte størrelse
Opskriften er i PDF format på dansk og norsk. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser:
1 (2) 3
Størrelserne svarer til et brystmål på 80-90 (90-100) 100-115 cm
Mål:
Overvidde: 110 (120) 130
Længde: 56 (57) 58 cm, målt fra under halskanten på sweaterens bagstykke.
Sweateren har en rørlig vidde på cm 15-30 cm. Du bør strikke en størrelse hvor overvidden er 15-30 cm større end dit eget brystmål.
Materialer: Waffle Loop Sweater strikkes i 1 tråd Önling No 20, Shetlandsuld som holdes sammen med sammen 1 tråd Önling No 8, følgetråd i 100% merinould.
350 (400) 400 gr Önling no 20, 100% Shetlandsuld, ca 225 m pr. 50g.
1 (2) 2 cones Önling No 8, 100% merinould. Cones á ca 1500 m pr. 100g.
Der strikkes med 2 tråde gennem hele arbejdet
Farvevalg:
Modellerne som er vist på billederne er strikket i andre garnkombinationer end No 20 og 8, men hvis du ønsker at strikke en bluse som ligner i farven, anbefaler vi følgende variationer:
Beige: Önling no 20, fv 90 Havre + Önling No 8, fv 443 Beige
Brun: Önling no 20, fv 70 gråbrun + Önling No 8, fv 351 Brun
Blågrå: Önling no 20, fv 79 Blygrå + Önling No 8, fv 614 gråblå
Vejledende pinde: 4,5 mm rundpind (40 og 80 og/eller 100 cm) og 4 mm rundpind (40 og 80 og/eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop. Snoningspind /hjælpepind
Strikkefasthed: 19 m x 32 p i vaffelstruktur på pind nr. 4,5 mm = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Først slås masker op til nakken, herefter strikkes frem og tilbage i vaffelstruktur og med ribmasker i begge sider af arbejdet, samtidig med at der strikkes udtagninger for at skabe formen på den øverste del af bagstykket. Herefter samles masker op langs skulderkanten, skuldrene strikkes frem og tilbage hver for sig. De 2 skuldre samles til forstykke ved at slå masker op fortil. For-og bagstykket samles og kroppen strikkes rundt i vaffelstruktur, snoninger efter diagram og med rib i siderne. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningen og ærmerne strikkes rundt i vaffelstruktur. Ærmerne formes med et indtagningsforløb og afsluttes med en ribkant. Til sidst samles halskantens masker op og strikkes rundt i rib, og ribkanten afsluttes med italiensk aflukning.
Om OTHER LOOPS
Sweateren er designet af talentfulde Maja Kløvdal aka @otherloops. Maja Kløvdal er uddannet modedesigner fra Designskolen Kolding og har skabt sin karriere i modebranchen, som designer for flere af de kendte danske modebrands. Other Loops blev skabt med Majas drøm om at lave mere slow fashion og finde tilbage til sine rødder, som er at skabe og udvikle på det egentlige håndværk. Med fokus på æstetik, kvalitet og detalje er OTHER LOOPS hurtigt blevet et kendt navn i ’strikkeland’ og hendes første design Structure_loop_sweater er hurtigt blevet et populært design på Instagram.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.