Stribet sommertop, strikkeopskrift

Strikkeopskrift til til Stribet Sommertop.
En fin bluse til de lune sommerdage med frække detaljer - to lynlåse i siderne og en sød takkekant i ærme og hals. Toppen strikkes i hverdagsgarn Önling No 12, der er perfekt til sommer. Strik den ensfarvet eller med striber - se strikkekits i relaterede produkter herunder. Toppen strikkes rundt, oppefra og ned. Bærestykket strikkes i striber med udtagninger i kraven. Herefter deles arbejdet og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. Forneden deles kanten i to, og der strikkes slidser til en lynlås i hver side. Der sluttes af med at strikke en sød takkekant på krop og ærmer.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde:(84)90(96)102(108)116(124)cm.
Længde midt bag:(56)57(58)59(60)61(62) cm.
Materialer stribet (3 farver)
3 cones Önling No 12 hverdagsgarn, 55% uld og 45% bomuld, 800 m pr. ca 115 g
Materialer ensfarvet
2 cones Önling No 12 hverdagsgarn, 55% uld og 45% bomuld, 800 m pr. ca 115 g
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3.
2 kobber lynlåse fra Önling på 6 cm.
Strikkefasthed: 25 m og 36 pinde i glatstrik og mønster på pind nr. 3 = 10 x 10 cm.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.