Spot sweater af Anne Ventzel, No 10 + 11 og No 2 kit

Strikkekit til Spot sweater af Anne Ventzel, Önling No 10 + 11 og No 2
Spot Sweater er en lækker og vamset sweater med et enkelt mønster i to farver, drejet rib detaljer og en dobbelt rib afslutning omkring halsen. Sweateren strikkes oppefra og ned, først strikkes der frem og tilbage for at danne halsudskæringen og derefter strikkes der rundt. Vær omhyggelig og følg beskrivelsen pind for pind under tilblivelsen af halsudskæring, så mønsteret og raglanudtagningerne bliver symmetriske og mødes korrekt ved ærmegabene.
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en digital opskrift på dansk, norsk og svensk.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
♂
Sweateren kan også strikkes til mænd ved at strikke krop og ærmer længere. Opskriften beskriver løbende i nogle særskilte afsnit, hvordan længderne kan ændres. Vær opmærksom på, at garnforbruget til herrestørrelserne vil være større end det angivet i opskriften.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: 98 (104) 109 (115) 120 (125) cm
Længde: 55 (56) 57 (58) 59 (60) cm
Ærmelængde: 36 (36) 36 (38) 40 (40) cm
♂
Herre størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde: 98 (104) 109 (115) 120 (125) cm
Længde: 60 (64) 68 (72) 76 (76) cm
Ærmelængde: 42 (42) 42 (44) 46 (46) cm
Materialer
Fv. A: 100 (100) 125 (125) 125 (150) g Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = ca 210m.
Fv. A: 125 (125) 150 (150) 150 (175) g Önling No 11, 90% Merino Superfine Super 100’s Uld og 10% Cashmere, løbelængde ca. 180 m pr. 25 g.
– de to kvaliteter strikkes sammen
Fv. B: 150 (150) 150 (150) 200 (200) g Önling 2 100% Merino Superfine Super 100’s Uld, løbelængde ca. 120 m pr. 25 g.
Vejledende pinde
Rundpinde 4,5 mm (40, 60 eller 80 cm), 3,5 mm (60 og 80 cm) og 3 mm (40 cm)
Strømpepinde 3,5 mm
Strikkefasthed
22 m og 21 p i MØNSTER på p 4,5 mm = 10 x 10 cm
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.