Et florlet sjal, en sky af silk mohair, en drøm at have på…
Nemt at strikke, så selv den knap så øvede strikker kan overskue opskriften. 4 nøgler silk mohair, 100 g garn, en sky af lethed og varme. Sjalet er stort og fylder samtidig ingenting. Det fylder så lidt, at det kan komme igennem min ene ringfingerring. Jeg er flyttet ind i Sky sjalet, ind i efteråret, ind i den tid, hvor det er rart at have en klud om halsen hver dag. Et sjal du kan bruge til hverdag og til fest, til jeans og til at dække de bare skuldre.
Sky sjalet er strikket i Isager Silk Mohair, 30% silke, 70% kid mohair. Vores originale på billedet er strikket i lysegrå (3s).
Kittet indeholder: 100g Isager Silk Mohair og en opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg farve til dit kit herover.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Højdepå bredeste sted: ca. 65 cm.
Længdefra spids til spids: ca. 280 cm.
Isager Silk Mohair, 30 % silke, 70 % kid mohair %, ca. 212 m pr. 25 g.
Farve A: Isager Silk Mohair, fv. 3 s (lysegrå): 100 g.
Der strikkes gennem hele arb med 1 tråd af fv A.
3 markører.
15 m og 36 pinde i retriller på pind nr. 4 ½ = 10 x 10 cm
Sjalet strikkes fra midten (øverst i nakken) og udad. Der tages 2 m ud i starten af hver pind. Ind imellem tages der ud over hele pinden, så sjalet får en flot facon og sidder godt. Der strikkes frem og tilbage i retriller og et nemt hulmønster.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.
BRUGERANMELDELSER AF DETTE PRODUKT
Derfor skal du handle hos Önling

Vores ambition er at skabe dit yndlingsstrik, som du føler dig godt tilpas i, og som er alsidige og klassiske i deres udtryk. Som vores navn viser, er det en ambition vi tager ret seriøst...

Önling producerer og sælger egne garner, som er produceret på et familiedrevet garnspinderi i Italien. Garnet er bæredygtigt produceret efter økologiske standarder. Vores eget uld kan spores helt tilbage til det enkelte får på den enkelte mark og naturligvis er al vores uld mulesing-free.
Klassiske designs med lang levetid, produceret af dig og dine strikkepinde i naturligt, bæredygtigt garn.