Strikkekit til September sweater fra PetiteKnit
Vi er mange der har glædet os til at Petite Knits nye patentstrikket sweater. Den er strikket i 3 tråde mohair - og har i set den hals? September sweater strikkes oppefra og ned med en super spændende konstruktion omkring skulderen. Den er strikket i patentstrik med 3 tråde gennem hele arbejdet.
Her strikker vi den i vores egen Silk Mohair,Önling No 10, der kommer i et stort udvalg af farver. Vores rosa version på billederne er strikket i farven Støvet rosa (3628). Den kan også strikkes i Isager Silk Mohair eller Brushed Lace fra Mohair by Canard.
Strikkekittet indeholder: Silk Mohair, garn til den valgte størrelse og en trykt opskrift
Vælg farve og størrelse til dit kit herover.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
September sweater er en lidt oversized sweater, der bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 15-20 cm i forhold til dit bryst mål.
Overvidde: 98 (103) 107 (113) 120 (127) 137 cm
Længde: 56 (58) 59 (64) 70 (72) 75 cm (målt midt bag inkl. ombukket halskant)
Strikkefasthed: 12 masker x 28 pinde med tre tråde silk mohair i patentstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 28 p i patentstrik tælles som 14 retmasker)
Vejledende pinde: Rundpinde 5 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 4,5 mm
Materialer:
Dette kit indeholder ikke det originale garn brugt af PetiteKnit, men nøje udvalgt garn der passer til strikkefastheden.
250 (275) 300 (325) 350 (375) 375 g Silk Mohair, Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke (25 g = 210 meter).
Bemærk: Der strikkes med tre tråde (garnforbruget angiver det totale garnforbrug).
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra PetiteKnit eller se alle vores strikkekits her.