Strikkekit til Mey Camisole af Creadia Studio i Önlings Silkekit
Mey Camisole er en klassisk og tidløs top med afslappet look og maskebillede. Toppen strikkes fra midten af og op.
Her strikker vi Mey Camisole i vores unikke Silkekit, som består af 3 garner, som holdes sammen. Du strikker med en tråd skøn tussah-silke, 1 tråd hør og en tråd tynd merinould. Resultatet bliver en dejlig let og blød top, med et unikt, let meleret udtryk som kan bruges hele året og er perfekt til at have under en skjorte, jakke, blazer m.m
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Blusens overvidde: 71 (76) 80 (85) 93 (98) 105 (113) 120 (129) cm
Blusens længde: 40 (40) 41 (43) 45 (47) 50 (53) 55 (57) cm (målt fra midt bag i nakken lige under ribben på halskanten)
Mey Camisole er tiltænkt et tætsiddende fit, og bør derfor have et bevægelsesrum eller "negativ ease" på mellem minus 1-10 cm. Er dit brystmål eksempelvis 73-79 (80-85) 85-90 (90-96) 97-102 (102-108) 110-115 (117-123)125-130 (130-140) cm kan du med fordel strikke en str. XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) (4XL) 5XL
Materiale:
1 (1) 1 (1) 1 (1) 2 (2) 2 (2) cones med No 6, 100 % tussah silke, 750 m/100 g
1 (1) 1 (1) 1 (1) 2 (2) 2 (2) Önling No 7, 100% hør, 850 m/100g
1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) cones No 8, ca. 1000m/ 50g, 100 % merinould, 1500 m/100 g.
Strikkefasthed: 22 masker x 36 pinde i glatstrik = 10 x 10 cm på pind 4 eller 3.5 mm (lav en strikkeprøve - det kan være du skal gå en pindestørrelse op eller ned)
Vejledende pinde:
Rundpind 4 eller 3.5 mm, 60, 80 cm eller 100 cm til krop
Rundpind 2.5 mm, 40, 60, 80 eller 100 cm til kanter
Fremgangsmåde: Toppen strikkes fra midten af og op. Forstykket og bagstykket strikkes med indtagninger. Herefter strikkes fra midten og ned og der deles op til split i den afsluttende ribkant. Til slut samles masker op til ærmekanter og disse strikkes frem og tilbage i rib og formes med udtagninger. Til halskanten samles masker op langs forstykke, bagstykke og ærmekanter, og samtidig slåes nye masker op over skuldrene med italiensk opslag.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.