Estisk mønster makeup pung, No 2 strikkekit

Makeup pung med estisk mønster.
Vi er vilde med mønsterstrik og her får du rig mulighed for at øve dig på teknikken. Estland har stærke traditioner indenfor strik og håndværk. De er især kendt for deres flerfarve-strik og karakteristiske mønstre. Inspireret af deres strikketraditioner, har vi designet dette grafiske mønster til en strikket makeup pung med et moderne touch. Pungen strikkes i vores dejlige 100 % bæredygtige merinould, Önling No. 2
Brug den lækre pung til alverdens ting - til make-up, strikkedimser, kvitteringer m.m.
Vælg farve til dit kit herover
Størrelse: One Size
Mål:
A: Bredde: 22 cm
B: Højde: 15 cm
C: Dybde: 4 cm
Kittet indeholder: Önling No 2 i to farver og en opskrift. Kittet indeholder IKKE lynlås og foerstof.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vejledende rundpind/strømpepinde: nr. 3,5
2 markører
1 m kontrastgarn til opslagning
Materialer:
- 50 g Önling No. 2, 100% Merino Superfine Super 100’s Uld, 120 m pr. 25 g.
Farve A: ca. 14 g
Farve B: ca. 14 g
- 20 cm lynlås fra YKK
- Stribet bomuld foerstof ca. 24x35 cm
Strikkefasthed:
24 m og 30 pinde i glatstrik på pind nr. 3,5 = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde: Pungen strikkes rundt, nedefra og op. Der startes med en midlertidig, hæklet, opslagning. Derefter skiftes til mønsterstrik, der strikkes lige op efter diagrammet. Der lukkes af almindeligt.
Den midlertidige opslagning pilles forsigtigt op, og tasken syes sammen med maskesting forneden. Så vendes den på vrangen og der syes hjørner i. Nu monteres foer og lynlås.
Kittet er testet og afmålt ift opskriften og den teknik, der er benyttet. Önling har testet at der er garn nok og at foerstoffet passer, såfremt opskriften følges. Vi kan derfor ikke tage ansvar for at sende mere garn eller nyt stof til dig, såfremt du ikke kan få målene til at passe.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.