Strikkekit til Mælkebøttekjole af PetiteKnit i Önling No 11
Mælkebøttekjolen i cashmere garn fra Önling er ren kærlighed på pinde 💕
Kjolen strikkes oppefra og ned. Bærestykket strikkes først frem og tilbage på rundpinden, så der dannes en slids i nakken. Derefter strikkes resten af bærestykket rundt på rundpinden. Skørtet strikkes ligeledes rundt på rundpind, og der strikkes et fint mælkebøttemønster med udtagninger, så skørtet får vidde. Mælkebøttemønsteret får gradvist større afstand ned langs kjolen – som mælkebøttefrø, der flyver i vinden. Ærmerne strikkes på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Langs halskanten og i slidsen strikkes til slut en i-cordkant.
Størrelser: 9-12 mdr. (1-2) 2-3 (3-4) 4-5 (5-6) 6-7 år
Brystvidde: 54,5 (58) 58 (61,5) 61,5 (65) 65 cm
Hel længde: 36 (41) 45,5 (50,5) 56 (57) 57,5) cm
Vidde på skørt nederst: 96,5 (108,5) 114,5 (127,5) 133,5 (141,5) 141,5 cm
Ærmelængde: 18 (19) 20 (23) 26 (29) 31 cm
Materialer:
Dette kit indeholder ikke det originale garn brugt af PetiteKnit selv, men nøje udvalgt garn der passer til strikkefastheden.
100(150)150(175)200(200)250 g Önling No 11, 90% Merino Superfine Super 100’s Uld og 10% Cashmere, 25 g = ca. 180 m
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Der strikkes med én tråd gennem hele arb.
Vejledende pinde: Rundpind 2,5 (80 eller 100 cm), rundpind 3 mm (60 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra PetiteKnit eller se alle vores strikkeopskrifter her.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.