”Lun” er en fantastisk ny bog, og som titlen siger, indeholder bogen både opskrifter til mor og barn, samt både strikke- og hækleopskrifter. Bogen indeholder hele 29 opskrifter i alle sværhedsgrader, så der er masser af inspiration at dykke ned i. Størrelserne går helt ned til præmatur (for tidligt fødte), hvilket man ikke ser så ofte i strikkeverdenen, og op til 18 måneder.
"Lun" er et samarbejde mellem Jeanette Bøgelund Bentzen fra Lutteridyl og Thea Rytter, der går under navnet Vaskavullaknit på de sociale medier. Den ene hækler og den anden strikker. De har begge tidligere udgivet bøger – bl.a. Lutter løkker og Ingen Strikkedarer.
Vi er hos Önling ret begejstrede for bogen, den er visuelt meget flot, og der er så mange opskrifter, vi gerne vil i gang med. Alle modellerne er opkaldt efter fiktive personer fra barndommens TV og bøger, hvilket kun bidrager til hyggen.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.
Derfor skal du handle hos Önling

Vores ambition er at skabe dit yndlingsstrik, som du føler dig godt tilpas i, og som er alsidige og klassiske i deres udtryk. Som vores navn viser, er det en ambition vi tager ret seriøst...

Önling producerer og sælger egne garner, som er produceret på et familiedrevet garnspinderi i Italien. Garnet er bæredygtigt produceret efter økologiske standarder. Vores eget uld kan spores helt tilbage til det enkelte får på den enkelte mark og naturligvis er al vores uld mulesing-free.
Klassiske designs med lang levetid, produceret af dig og dine strikkepinde i naturligt, bæredygtigt garn.