Strikkekit til Linea top af Refined Knitwear i Hverdagskit
Linea Top er en feminin top med tynde spaghettistropper, og et bærestykke med et flot ribstrikket kantbånd hen over brystet, som maskerne til bærestykket samles op i.
Toppen har et smukt mønster, som dannes ved at strikke glatstrik - hvor den glatte side vendes på bagsiden på det færdige produkt - brudt af linjer af lænkemasker, der dannes ved at en maske strikkes ret på den ene side og tages vrang løst af på den anden side.
Toppen strikkes oppefra og ned, og det er dermed nemt at justere længden på toppen. Toppen er tænkt med et bevægelsesrum på 5-15 cm, men den kan sagtens fungere også i et både tættere eller løsere udtryk, alt efter smag.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale opskrifter her.
Sprog: Dansk og norsk
Designet af Refined Knitwear
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Mål:
Brystvidde: ca. 97 (105) 108 (112) 116 cm (målt hvor toppen bliver samlet og strikkes rundt)
Kropslængde målt fra underærmegabet: 27 (28) 29 (30) 31 cm.
Materialer:
1 (1) 1 (1) 1 Hverdagskits fra Önling. Hverdagskittet består af 2 kvaliteter; Önling No 12, 55 % uld, 45 % bomuld, 750 m pr. 105 g. og Önling No 13, 95% lammeuld fra 1. klipning og 5% cashmere, 1600 m pr. 80 g.
1 maskemarkør.
Vejledende pindestørrelser: Toppen strikkes i glatstrik først frem og tilbage på rundpind 3 mm, 80 cm og siden strikkes den rundt. I-Cord kanterne rundt langs ærmegabet strikkes på p 2.5 mm, 80 cm. Spaghettistropperne og kantbåndet strikkes på strømpepinde 3 mm – du skal kun bruge 2 stk.
Strikkefasthed: 24 m x 36 p = 10 x 10 cm på p 3 mm.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.