Kvadrat sjal, Mohair by Canard kit – Önling
Gratis levering til GLS pakkeshop for ordrer over 800kr Levering 2-3 hverdage 4 ugers fuld returret

Kvadrat sjal, Mohair by Canard kit

Normal pris

Garnkit til Kvadrat sjalet, et fnuglet, kvadratisk sjal med hulmønster i det lækre Brushed Lace fra Mohair by Canard garn. Sjalet er lunt og ultralet, lige til at have med i teatret eller i byen med veninderne. Da sjalet ikke har nogen egentlig vrangside, kan det draperes på mange forskellige måder. Det er så let og tyndt at det intet fylder i tasken til efterårets fester, og alligevel luner det dejligt - mohair er virkelig en fantastisk luksusfiber!

Dette garnkit er lavet med Brushed Lace fra Mohair by Canard garn i din valgte farve. Kittet kan også fås med Önling No 10 Silk Mohair eller Isager Silk Mohair, se relaterede produkter herunder.

Kittet indeholder:100 g Brushed Lace fra Mohair by Canard og en strikkeopskrift.

Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)

Vælg farve til dit garnkit herover.

Designet af Katrine Hannibal for Önling.

Størrelser:Onesize.
Bredde og længde:115 cm x 115 cm
Materialer:
100 g Silk Mohair garn, vi anbefaler en af følgende:
Önling No 10 Silk Mohair, 70% mohair, 30% silke, 210m pr. 25 g.
Isager Silk Mohair, 75% kid mohair, 25% silke, 212m pr. 25 g.
Brushed Lace from Mohair By Canard, 72% Kidmohair, 28% Morbær silke, 210m pr. 25 g.
Originalmodellen på billederne er strikket i Isager Silk Mohair farve 68, mørkegrøn.
Der strikkes gennem hele arbejdet med én tråd Silk Mohair.
Vejledende rundpind nr. 4½ mm
Strikkefasthed:
16 m og 42 pinde (20 retriller) i retstrik på pind nr. 4½ = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde:
Halstørklædet strikkes frem og tilbage, fra hjørne til hjørne. Der startes i den ene spids, og der tages gradvist ud i mønstret ved at lave omslag, indtil lige under halvdelen af garnet er brugt, så tages der ind langs begge kanter til der ikke er flere masker.

Bemærk:

Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.

Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om bæredygtigt tøj og lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve