Garnkit til at strikke Kostumejumper fra Spektakelstrik i voksenstørrelse. Kostumejumper er strikket i vores bløde og bæredytige garn Önling No 2.
Mie fra Spektakelstrik skriver om Kostumejumper
I 2017 fik jeg ideen til Kostumejumper, da jeg så en gammeldags uniform med skulderdetaljer, som man kalder “Epåletter” - det ligner nærmest små lampeskærme, man sætter på skulderen og jeg tænkte, det kunne være sjovt at tage den reference med ind i strik. Jeg ville lave en cool trøje med blikfang, som skulle have referencer til teater verdenen - deraf navnet. Selve trøjen har et kort, lidt bredt snit med dyb raglan og smalle ærmer. Denne model er klædelig på de fleste og er ret basis. Halsudskæringen er dybere foran. Ærmedetaljerne er lavet i loopstitch, som nærmest giver en pels-effekt. Jeg er stor tilhænger af at se på design gennem uhøjtidelige briller og det er vigtigt for mig, at det skal være sjovt.
Kittet indeholder: Önling No 2 svarende til den valgte størrelse og en strikkeopskrift.
Opskriften er i PDF format. Efter købet modtager du en mail med link til download. Derudover vil opskriften være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)
Vælg størrelse og farve til dit strikkekit herover.
Størrelse S-M (M-L) L-XL.
Mål:
Overvidde: 106 (110) 114 cm.
Ærmelængde: 30 (33) 36 cm.
Hel længde (fra nakke til bund): 52 (58) 64 cm.
Materialer:
Önling No 2, 100% merinould: 50 g = 240 m.
Fv. A : 250 (300) 350 g.
Fv. B: 100 (100) 100 g.
Rundpind 3,5 mm og 4 mm. Evt strømpepinde hvis man ikke ønsker at strikke Magic loop.
Strikkefasthed:
Glatstrik p 4 mm 20 m x 29 p = 10 x 10 cm.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Spektakelstrik:
Spektakelstrik står bag en række spændende og populære designs som vi er ret vilde med, ikke mindst på grund af deres unikke stil og ofte sjove detaljer. Se meget mere fra Spektakelstrik eller se alle vores strikkekits her.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.