Strikkekit til Irma T-shirt med hulmønster, i Önlings populære silkekit hvor man strikker med tre tynde garner af silke, merinould og hør.
Irma er en let og blød sommertop, der med sit enkle hulmønster, er feminin, klassisk og enkel på én gang. Jeg vil tage den på til mine fine sommernederdele eller ¾ bukser og mine yndlings sandaler. Modellen er kort og en anelse oversize, dvs. ca. 5-10 cm bevægelsesrum (mere end det du måler i overvidde) og med almindelige ærmegab. Halsen er vid, så vi kan vise vores fine sommerbrune hud frem. Opskriften beskriver også, hvordan du strikker ¾ ærmer.
Irma er her strikket i vores populære silkekit, som giver en meget let og luksuriøs t-shirt, samt en flot farvemelering. Irma kan også strikkes i andre garner og findes i flere forskellige kits. Bemærk, den lysegule version på billederne er strikket i Önlings hverdagkit.
Strikkekittet indeholder: Silkekit Önling No 6, 7 og 8, ialt 300 g hvilket er nok til str. XS-3XL, og en opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:
(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde: (84)93(100)110(114)122(132) cm
Længde: (53)54(55)56(59)60(61) cm
Ærmelængde under ærmet, kort ærme: 8 cm
Ærmelængde under ærmet, ¾ ærme: (22)23(24)25(26)27(28) cm
Önling No 6a, 100 % tussah silke, 1500 m pr. 100 g eller
Önling No 6b, 70 % viskose og 30 % tussah silke, 1500 m pr. 100g.
Nogle farver er kvalitet No 6a andre farver er kvalitet 6b.
Önling No 8, 100 % merinould, 1500 m pr. 100 g.
De mindste størrelser vil have en del garn tilovers. Vi vil løbende udvikle nye opskrifter i disse kvaliteter, som du kan strikke af dine rester.
Farvevalg:
Ønsker du at strikke i den samme farve som på modelbillederne skal du vælge flg:
Önling No 6 fv 445 Beige og Önling No 7 fv 66 Sennep og Önling No 8 fv 060 Beige
Vejledende rundpind og strømpepindenr. 3 og 3 ½.
Hæklenål til opslagning
3 markører
3 meter garn i kontrastfarve
Strikkefasthed
22 m og 36 pinde i glatstrik på pind nr. 3 ½ = 10 x 10 cm
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.