Hjerterum tørklæde fra Önling, No 2 strikkekit

Strikkekit til Hjerterum - tørklæde med hulmønster, strikket i Önling No 2 merinould garn.
Dette halstørklæde er både feminint, klassisk og råt. Små hjerter fremgår af det fine hulmønster i retrillerne og det er derfor vi har kaldt det for Hjerterum. Vi håber at så mange af jer som muligt har lyst til at strikke en Knit-A-Long (KAL) på dette tørklæde sammen med os i hele januar 2022. Vær med på KAL, ved at strikke og dele dit arbejde på Facebook i vores gruppe Önling Knit Community og ved at bruge #hjerterumtørklædeKAL
Tørklædet er vendbart, og luftigt, og kan bruges som halstørklæde eller som et langt sjal om skuldrene. Du kan nemt regulere længden, så det passer præcist til dine ønsker. Vi strikker det i vores ultrabløde bæredygtige merino uld, Önling No 2, på en hel pind større end normalt, så vi får et blødt, lækkert og luftigt resultat.
Strikkekittet indeholder: 250 gr Önling No 2 og en digital opskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg farve til dit strikkekit herover. Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Hashtags: #hjerterumtørklæde, #hjerterumtørklædeKAL, #oenlingknit, #oenling, #katrinehannibal
Størrelse
Bredde: ca. 46 cm
Længde: ca. 200 cm
Materialer:
250 g Önling No 2, 100% merinould, 120 m pr. 25 g.
7 markører
Vejledende rundpind nr. 4 1/2
Strikkefasthed:
19 m og 40 pinde i retriller på pind nr. 4 1/2 = 10 x 10 cm.
Fremgangsmåde:
Halstørklædet strikkes frem og tilbage, fra den ene ende til den anden. Der strikkes enten efter diagram eller efter tekst, helt efter hvad du selv foretrækker.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.