Strikkekit til Fluffy Fluffy sweater, i ensfarvet mohair m. glimmer striber.
Den lette og bløde Fluffy Fluffy er den perfekte sommerstrik i Önling No 10 Silk Mohair, pyntet med guldstriber i Önling No 17 glimmergarn. Sidste sommer var det en af jeres absolut favoritter – derfor har vi nu lavet garnkits til den i flere nye farver. Desuden har vi nu designet en Kimono kaldet Ingrid, som er inspireret af Fluffy Fluffy.
Fluffy Fluffy er en lækker og trendy sweater med delikate detaljer, super pasform og masser af bling. I dette kit strikkes den i én farve silk mohair, vores eget Önling No 10, og en glimmer stribe i Önling No 17. Den kan også strikkes i farverige striber.
Strikkekittet indeholder:Silk Mohair og glimmer garn til den valgte størrelse og en opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg størrelse til dit kit herover.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL).
Overvidde: (87)99(106)112(119)125(134) cm.
Længde midt bag: (56)57(58)59(60)61(62) cm.
Ærmelængde under ærmet ved ¾ ærme: (28)29(30)31(32)32(32) cm.
Ærmelængde under ærmet ved langt ærme: (43)44(45)46(47)47(47) cm.
Materialer
(200)200(200)200(250)250(300) g Önling No 10 Silk Mohair, 70% mohair, 30% silke, 210 m pr. 25g.
50g Önling No 17, 100 % Polyester, 160 m pr. 25 g.
Der strikkes gennem hele arb med enten 2 tråde Silk Mohair (af samme farve) sammen, eller 1 tråd glimmer.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 3 og 5
7 markører
3 meter hjælpesnor i kontrastfarve
Strikkefasthed
18 m og 27 pinde i glatstrik på pind nr. 5 = 10 x 10 cm
Fremgangsmåde
Sweateren strikkes rundt oppefra og ned. Der slås op med midlertidig hæklet opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.