Festival sweater my size fra Petiteknit, No 15 strikkekit

Strikkekit til Festivalsweater my size fra PetiteKnit, strikket i Önling No 15
Festival Sweater – My Size er en skøn, rundskåret sweater med fine, glade striber. Den strikkes oppefra og ned og striberne strikkes med en teknik, der giver små bobler.
Bemærk at sweateren vist på billederne er strikket i et andet garn end i dette kit. Her strikker vi den i Önling No 15, 100% blød og kradsefri merinould, hvilket giver et mere blødt udtryk end i originalgarnet og et lidt blankere udtryk (som en klassisk merino) á la Double Sunday.
Hvis du ønsker at ramme de samme farver som på billedet, anbefaler vi at du vælger: Farve A: Råhvid 0207 og Farve B: Navy Blå 0474.
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en trykt opskrift.
Vælg farve til dit kit herover.
Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 98 (104) 109 (113) 123 (133) 143 (153) 163 cm
Længde: 55 (57) 59 (62) 64 (66) 68 (69) 70 cm målt midt bag inkl. halskant
Størrelsesguide: Festival Sweater – My Size bør have et bevægelsesrum (positive ease)på ca. 13 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 104 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 14 cm.
Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.
Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm
Materialer:300-100 (300-100) 350-100 (400-100) 400-100 (400-100) 450-100 (450-100) 500-100 gÖnling No 15, 100% blød og kradsefri merinould. Løbelængde ca. 175 m pr. 50 g.
Der strikkes med en tråd gennem hele arbejdet.
Fremgangsmåde:
Festival Sweater – My Size strikkes oppefra og ned. Halskanten ombukkes og strikkes ned, og der strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen, hvorefter der strikkes udtagninger jævnt fordelt på det runde bærestykke. Striberne strikkes med en teknik, der giver bobler.
Bemærk: Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.