Strikkekit til Festivalsweater my size fra PetiteKnit, strikket i Önling No 1
Festival Sweater – My Size er en skøn, rundskåret sweater med fine, glade striber. Den strikkes oppefra og ned og striberne strikkes med en teknik, der giver små bobler.
Bemærk at sweateren vist på billederne er strikket i et andet garn end i dette kit. Her strikker vi den i Önling No 1, 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, hvilket giver en lækker sweater med et blødere udtryk end i originalgarner.
Hvis du ønsker at ramme de samme farver som på billedet, anbefaler vi at du vælger Farve A (bundfarve): Råhvid 0 og Farve B (stribefarve): Mørk Navy 3339
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en trykt opskrift.
Vælg farve til dit kit herover.
Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Sweaterens overvidde: 98 (104) 109 (113) 123 (133) 143 (153) 163 cm
Længde: 55 (57) 59 (62) 64 (66) 68 (69) 70 cm målt midt bag inkl. halskant
Størrelsesguide: Festival Sweater – My Size bør have et bevægelsesrum (positive ease)på ca. 13 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 104 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 14 cm.
Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.
Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (40, 80 og/eller 100 cm), rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3,5 og 4 mm
Materialer: 300-100 (300-100) 350-100 (350-100) 400-100 (400-100) 450-100 (450-100) 500-100 gÖnling No 1, 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora. Løbelængde ca. 180 m pr. 50 g
Der strikkes med en tråd gennem hele arbejdet.
Fremgangsmåde:
Festival Sweater – My Size strikkes oppefra og ned. Halskanten ombukkes og strikkes ned, og der strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen, hvorefter der strikkes udtagninger jævnt fordelt på det runde bærestykke. Striberne strikkes med en teknik, der giver bobler.
Bemærk: Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.