Diamond Jacket af Anne Ventzel, No 2 + Silk mohair, strikkekit

Strikkekit til Diamond Jacket af Anne Ventzel i Önling No 2 og No 10 Silk mohair
Diamond Jacket er en blød cardigan med et enkelt og raffineret snoningsmønster, strikket i et fyldigt men let garn. Cardiganen strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggens bærestykke, derefter strikkes nye masker op langs skuldrene til forstykkernes bærestykke. Ryggen og forstykkerne samles ved ærmegabenes bund og der strikkes frem og tilbage over alle kroppens masker til cardiganens nederste kant. Herefter strikkes halskanten og til sidst strikkes der masker op langs ærmegabene til ærmerne, der strikkes rundt.
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en digital opskrift på dansk, norsk og svensk.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser: S/M (L/XL)
Overvidde: 120 (147) cm
Længde: 58 (63) cm
Ærmelængde: 34 (34) cm
Materialer
300 (350) g Önling No 2, 100% Merino Superfine Super 100’s Uld, 25 g = ca. 120 m
175 (200) g Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = ca 210 m
- De to kvaliteter strikkes sammen gennem hele arb.
Vejledende pinde
Rundpinde 6 mm (40, 80-120 cm), rundpinde 5 mm (80-120 cm), strømpepinde 5 mm
Strikkefasthed
18 m og 24 p i MØNSTER på p 6 mm = 10 x 10 cm
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.