Chunky Easy Peasy sweater, No 1 + silk mohair strikkekit

Strikkekit til Chunky Easy Peasy sweater i Önling No 1 + silk mohair
Velkommen til Chunky Easy Peasy sweater til vores familie af opskrifter, som er til dig, som gerne vil strikke en nem og enkel sweater på store pinde. Den er nem at strikke og opskriften er skrevet i et enkelt og begyndervenligt sprog, så selv en hel nybegynder kan strikke denne skønne sag.
Du kan vælge om du vil have en almindelig halskant eller en rullekrave.
Den er tænkt som et helt klassisk, nordisk og slow fashion design; en basis del af din garderobe, du kan have glæde af i mange år.
Denne gang strikker vi i 2 tråde sat sammen, nemlig i vores favoritgarn; Önling No 1 sammen med Önling No 10, som er en tråd Silk Mohair, så vi kommer op og strikke på en pind nr. 7.
Resultatet er en let, blød, varm og vamset sweater, som du bare vil flytte ind. Modellen er normali pasform, dvs. med ca. 0 - 5 cm i bevægelsesrum. Den er designet en anelse kort, lidt dybe ærmegab og vidde lange ærmer.
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en digital strikkeopskrift
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Mål:
Overvidde: (88) 94 (100) 108 (114) 122 (134) cm
Længde: (53) 54 (55) 56 (57) 58 (59) cm
Ærmegabshøjde: (25) 26 (27) 28 (29) 30 (31) cm
Ærmelængde under ærmet: (47) 47 (47) 47 (46) 45 (44) cm
Materialer:
Önling No 1, 75 % Superfine Merino, 25 % Angora, 180 m pr. 50 g. Peach pink (Lip kiss): (250)250(250)300(300)350(350) g
Önling No 10, 70 % Super Kid Mohair, 30 % Silke, 210 m pr. 25 g. Rustrød (3144): (100)100(100)125(125)125(150) g
Der strikkes med 2 tråde, en tråd af Önling No 1 og en tråd af Önling No 10, som strikkes sammen.
Tilbehør:
Vejledende rundpind: nr. 6 i 40 og 80 cm længde og nr. 7 i 40 og 80 cm længde.
9 markører
Strikkefasthed: 14 m og 20 pinde i glatstrik på pind nr. 7= 10 x 10 cm
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.