Charlie cardigan, No 2 kit – Önling
Fragt fra kr. 39 / Fri fragt til GLS shop på ordrer over 800 kr. Levering indenfor 2-3 dage 4 ugers fuld returret

Charlie cardigan, No 2 kit

Normalpris
1 stk. Liberty knap 15 mm - Önling vælger farve

kr.10,00


Charlie stribet cardigan

En klassisk, stribet cardigan i vores lækre Önling No 2, som er bæredygtig produceret i Italien af 100% merinould. Garnet er kartet, så det er blødt, luftigt, lækkert og absolut kradsefrit. Cardiganen er designet med 3/4 ærmer, og opskriften beskriver også hvordan du kan strikke den med lange ærmer.

Du får en lækker, blød cardigan, som kan bruges til det meste i din garderobe. Du kan selv sammensætte farverne, så det passer til dit yndlingstøj.

Cardiganen er en smule oversize i overvidden og har en let A-facon, som kan udelades.

Kittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en opskrift. Kittet indeholder ikke Liberty knapper, disse kan købes separat - se relaterede produkter herunder.

Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)

Vælg størrelse og farve til dit kit herover.

Den gule og rosa version på billederne er strikket i farverne Oliven gul (40127, mustard) og Støvet rosa (103501, warm grey).  

Designet af Katrine Hannibal for Önling.

Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)

Overvidde: (95)100(105)110(116)129(134) cm
Længde: (57)58(59)60(61)62(63) cm
Ærmelængde: under ærmet ved 3⁄4 ærme: (28)29(30)31(32)32(32) cm
Ærmelængde: under ærmet ved langt ærme: (43)44(45)46(47)47(47) cm

Materialer: 
Önling No 2, 100 % merinould, 120 m pr. 25 g
Farve A: (175)200(200)225(250)275(275) g
Farve B: (125)150(150)150(175)200(200) g
Hvis der ønskes lange ærmer, så køb 25 g mere af hver farve.

Der strikkes gennem hele arbejdet striber på 2 pinde, med 1 tråd af skiftevis fv A eller fv B.

Vejledende rundpind og strømpepinde nr. 31⁄2 og 4
Hæklenål til opslagning
3 markører
3 meter hjælpetråd i kontrastfarve
8-10 stk 15 mm Liberty knapper fra Önling

Strikkefasthed:
22 m og 31 pinde i glatstrik på pind nr. 4 = 10 x 10 cm

Fremgangsmåde:
Cardiganen strikkes frem og tilbage oppefra og ned. Der slås op med hæklet midlertidig opslagning, så størrelsen på halsen efterfølgende kan reguleres. Der strikkes vendepinde hen over skuldre og nakke i starten for at give en højere nakke. Bærestykket strikkes med udtagninger hele vejen rundt, til ærmegabet. Herefter deles arbejdet, og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig.

Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.

Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve