Cardi Cocoon af Anne Ventzel, No 20 + Silk mohair kit

Strikkekit til Cardi Cocoon af Anne Ventzel i Önling No 20 + Silk mohair
Cardi Cocoon er en blød og vamset cardigan med et enkelt og raffineret snoningsmønster. Cardiganen strikkes oppefra og ned. Først strikkes nakkes halskant, og ryggens bærestykke. Derefter strikkes nye masker op og langs skuldrene til forstykkernes bærestykke. Ryggen og forstykkerne samles ved ærmegabenes bund og der strikkes frem og tilbage over alle kroppens master til cardiganens nederste kant. Herefter strikkes der masker op langs ærmegabene til ærmerne, der strikkes rundt.
Strikkekittet indeholder: Garn til den valgte størrelse og en digital opskrift på dansk, norsk og svensk.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser: S/M (L/XL)
Overvidde: 126 (152) cm
Længde: 85 ( 90) cm
Ærmelængde under ærme: 31 (31) cm
Materialer:
350 (500) g Önling No 20, 100% Shetlandsuld, 50 g = ca. 225 m
175 (225) g Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = ca 210 m
- De to kvaliteter strikkes sammen gennem hele arb.
OBS! Hvis et mere vamset look og feel ønskes skal der tilkøbes 175 (225) g Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = ca 210 m
Vejledende pinde:
Rundpinde 5 mm (40, 80 og 140 cm), rundpinde 4 mm (40, 140 cm)
Strikkefasthed:
19 m og 24 p i MØNSTER på p 5 mm = 10 x 10 cm
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik HER
Specifikt for strik strikket i Önling’s Hverdagskit
Hverken Önling No 12 eller No 13, er vasket når du får det på cones. Du får det bedste resultat, hvis du lægger den færdige strikkede bluse i blød i lunkent vand i ca. 2 timer. Derefter vasker du blusen, som du ellers ville med uldsæbe, enten i hånden eller på uldprogram i vaskemaskinen. Tør den ved at lægge den fladt.
Specifikt for strik strikket i Önling’s silkekit
Da Silkekittet fra Önling indeholder 3 forskellige kvaliteter (hør, uld og silke), anbefaler vi, at du altid vasker din silkesweater i hånden, for at undgå at den ændrer form eller udseende i vask. De tre kvaliteter vil nemlig reagere forskelligt på vand, temperaturer osv. Önling kan ikke tage ansvar for resultatet hvis du vasker din silkesweater i vaskemaskinen. Silkekittet bør IKKE centrifugeres eller tørres i tørretumbler.