Caramel sweater fra PetiteKnit, strikkeopskrift

Strikkeopskrift til Caramel sweater, designet af PetiteKnit.
PetiteKnit har designet endnu en klassiker til strikkegarderoben. Caramel Sweater strikkes oppefra og ned, med en lang rullekrave i dobbeltrib. Halsudskæringen formes ved hjælp af vendepinde i overgangen mellem rullekrave og bærestykke. Ærmer og krop afsluttes ligeledes med en bred dobbeltrib kant. Sweateren er monteringsfri, og designet med et bevægelsesrum (positive ease)på 5-10 cm i forhold til dit brystmål.
Se alle tre strikkekits i relaterede produkter herunder.
Dette er en trykt, fysisk opskrift, som bliver sendt til dig. Der vil derfor blive tillagt porto på din ordre.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde:95 (99) 103 (109) 116 (126) 135 cm
Længde:47 (49) 53 (56) 58 (60) 60 cm (målt uden rullekraven)
Ærmelængde:46 (46) 47 (47) 47 (47) 47 cm
Materialer:
250 (250) 250 (250) 300 (350) 350-400 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med
125 (125) 125 (125-150) 150 (175) 175-200 Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Silk Mohair fra Isager Garn (25 g = 212 m)
Vejledende strikkepinde: Rundpind 4 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 4 mm
Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra PetiteKnit eller se alle vores strikkeopskrifter her.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.