Camille cardigan med perlemønster fra Önling, strikkeopskrift

Strikkeopskrift til Camille cardigan
En klassisk v-hals cardigan strikket oppefra og ned, frem og tilbage. Et super fint perlerib mønster giver flot struktur til cardiganen. En enkel, smuk og ligetil klassisk cardigan med v-hals, raglanærmer og god pasform, du ikke kan undvære i din garderobe. Den er strikket i det blødeste, bæredygtige uldgarn, vores Önling No 1.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde: (90)98(104)110(115)123(135) cm.
Længde midt bag: (63)64(65)66(67)68(69) cm.
Ærmelængde under ærmet: (46)46(46)46(45)44(43) cm.
Materialer
(350)400(450)450(500)500(550) g Önling No 1, 75% superfine bæredygtig uld, 25% angora, 180 m pr. 50 g.
Vejledende rundpind og strømpepind nr. 3 ½ og 4.
8 markører
6 – 9 stk 15 mm Liberty knapper fra Önling.
Strikkefasthed: 21 m og 31 pinde i glatstrik på pind nr. 4 = 10 x 10 cm.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.