Strikkekit til Beatrice, en skøn, varm jakke med flotte smock-effekter på bærestykke, ærmer og lommer.
Beatrice er her strikket i Önling No 1, vores superlækre og bæredygtige garn af merinould og angora, kombineret med let og luftig Silk Mohair. Silk Mohair er enten fra Mohair by Canard eller Önling, alt efter hvilken farve der giver det flotteste kit.
Originalt er Beatrice er strikket i en kombination af Isager Alpaca 1, Alpaca 2 og Silk Mohair, som giver en tyk og blød cardigan med en flot meleret farve. Se dette og andre strikkekits til Beatrice i relaterede produkter herunder.
Strikkekittet indeholder: Önling No 1 og Önling No 10 Silk Mohair, garn svarende til den valgte størrelse og en strikkeopskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg størrelse og farve til dit kit herover.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL).
Overvidde: (89)98(102)107(116)120(129) cm.
Længde midt bag: (78)79(80)81(82)83(84) cm.
Ærmelængde under ærmet: 46 cm.
Materialer:
Önling No 1, 75% merinould og 25% angora: (400)450(450)500(500)500(550) g.
sammen med
Silk Mohair Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = 210 meter: (150)175(175)200(200)200(225) g.
De 2 tråde strikkes sammen hele vejen.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr 5,5, 6 og 7.
18m og 24 pinde rib med smock på rundpind nr 7 = 10x10 cm.
Fremgangsmåde:
Cardiganen strikkes nedefra og op, frem og tilbage. Der strikkes i et stykke, op til ærmegabene og derefter deles arbejdet i for- og bagstykke og delene strikkes færdig hver for sig. Ærmerne strikkes nedefra og op, frem og tilbage.
OBS! Den færdige cardigan vil give sig 5-7 cm i længden i brug. Forlæng eller forkort kroppen efter ønsket længde.
Bemærk: Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.