Babette cardigan, Isager kit – Önling
Gratis levering til GLS pakkeshop for ordrer over 800kr Levering 2-3 hverdage 4 ugers fuld returret

Babette cardigan, Isager kit

Normal pris

Fjerlet og super lækker cardigan, den fylder ingenting og er alligevel varm og dejlig.

Strikket i blød og lækker Silk Mohair, en luftig garn bestående af 70% super kid mohair og 30% silke. Bemærk, det brunmelerede garn (farve 63m), som Babette er strikket i i Yndlingsstrik 1 og billederne her, er desværre udgået, og vil ikke blive produceret igen. Silk Mohair fås nu i otte ensfarvede nuancer, og cardiganen bliver ensfarvet, hvis du strikker den i en af disse.

Strikkekittet indeholder: Isager Silk Mohair, garn til den valgte størrelse og en strikkeopskrift.

Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :)

Vælg størrelse og farve til dit kit herover.

Designet af Katrine Hannibal for Önling.

Størrelser: (XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde: (83)90(97)102(108)117(125) cm.
Længde midt bag: (56)57(58)59(60)61(62) cm.
Ærmelængde under ærmet: 46 cm.

Materialer:
Isager Silk Mohair: (125)125(150)150(175)175(200) g.
Vejledende rundpind og strømpepinde nr 3,5.
4 markører.

Strikkefasthed:24m og 34p i glatstrik på rundpind nr 3,5 = 10 x 10 cm.

Fremgangsmåde:
Cardiganen strikkes nedefra og op. Kroppen strikkes frem og tilbage i ét stykke op til ærmegabene. Derefter deles arbejdet i forstykker og ryg, og hver del strikkes færdig for sig. Ærmerne strikkes rundt op til ærmegabet, hvorefter arbejdet deles og ærmekuplen strikkes frem og tilbage.

Bemærk:

Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.

Få alt det nye først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tilbud og nyheder om bæredygtigt tøj og lækkert, nordisk strik fra Önling.*

*Vi gemmer dine kontaktoplysninger sikkert og bruger kun den til at sende nyheder og opdateringer om vores produkter og tjenester. Du kan altid afmelde dig til vores nyhedsbreve.
Vi bruger Mailchimp til at levere denne service, og du vil modtage en e-mail med et bekræftelseslink, som du skal klikke, inden du modtager nyhedsbreve