For Önling er slow fashion en nødvendighed - ikke et modeord

Önling er født med slow fashion i hjerteblodet.

Vores virksomhed blev nemlig skabt som modtræk til en modebranche, hvor der hvert år bliver præsenteret flere kollektioner, flere trends og flere items. Ét enormt og hæsblæsende hamsterhjul, der konstant øger tempoet i både forbrug og udsmidning. Det er en uholdbar udvikling, der hverken er god for mennesker, dyr eller vores planet. Men hvis vi for alvor skal forandre verdens tilgang til tøj og tøjproduktion, må nogen springe af ræset. 

Derfor skabte vi Önling

Önlings fire løfter

Noget af det, der holder os på sporet er vores fire løfter – til både dig som kunde og os selv. De løfter væver sig som en rød rettesnor gennem alle de beslutninger, vi træffer i Önling.

# Vi drager omsorg for de mennesker, der dyrker, producerer og transporterer vores produkter.

# Vi har respekt for de dyr, der leverer uld til vores produkter, og den natur, de lever i

# Vi træffer beslutninger med omtanke for miljø og klima.

# Vi arbejder for en langtidsholdbar garderobe, der udelukkende består af yndlingstøj

Photo by Dani Guitarra on Unsplash

Klik på ikonerne nedenfor for at læse mere om vores 4 løfter

Respekt for dyr
Læs mere her
Omtanke for miljø og klima
Læs mere her
Produktets livscyclus
Læs mere her
Omsorg for mennesket
Læs mere her

Vi vil designe dit yndlingstøj

Hos Önling skal det meste i virkeligheden helst gå lidt langsomt (altså bortset fra vores levering). Stik imod enhver businessmanual, der fortæller, at det handler om hele tiden at booste kundernes behov for at købe nyt, købe mere, købe meget. Sådan strikker vi ikke.

Vi vil nemlig gerne have verden til at gå den modsatte vej. Vi tror på, at hvis tøj er af ordentlig kvalitet, og du selv skaber det, så får du større respekt for det og større kærlighed til det. Og så bliver det yndlingstøj, som du vil – og kan – bruge for evigt. Måske kan det ligefrem gå i arv til næste generation.

Bevidste valg – hver eneste dag

Når du strikker, strikker du samtidig en hel historie ind i det stykke tøj, du skaber. En historie om de mennesker og dyr, der har været medvirkende til at du sidder med en nøgle Önling-garn. En historie bestående af de valg, vi har truffet undervejs fra får til færdigt garnnøgle i din postkasse. Og det er de valg, du – eller en af dine kære – tager på, hver gang I trækker i et stykke tøj strikket af vores garn.

Det er vi bevidste om hver eneste dag.

Vi vil gøre det nemt for dig at skabe din yndlingssweater. Den sweater, som du har lyst til at gå med de næste 10 år, som du går med igen og igen, og helst slider op.

Katrine og Lotte (stiftere og ejere af Önling)