Strikkekit til Slanting Slipover af Anne Ventzel i Önling No 1
Slanting Slipover er en smuk, rustik vest med et elegant grafisk mønster over skuldrene, og mange elegante detaljer og teknikker.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Størrelser: S (M) L (XL)
Overvidde: 93 (99) 105 (112) cm
Længde: 53 (55) 57 (59) cm
Vejledende pinde
Rundpinde 4,5 mm (40, 80 cm), rundpind 4 mm (60-80 cm).
Evt. en lige pind 4,5 mm til italiensk opslag.
Strikkefasthed
19 m og 26 p i MØNSTER på p 4,5 mm = 10 x 10 cm
Materialer
200 (200) 250 (250) g Önling No 1, 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, 50 g = ca. 180 m
Fremgangsmåde:
Slanting Slipover er en rustik vest med et elegant grafisk mønster over skuldrene, der forløber videre ned langs siderne og ender ved underkantens slidser. Vesten strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten, så laves der nye masker over skuldrene og der strikkes vendepinde for a skabe facon over skuldrene. Der strikkes frem og tilbage over øvre forstykke og ryg og de to dele samles til krop, hvorefter der strikkes rundt. Til sidst deles kroppen atter op i to og underkantens ribber strikkes frem og tilbage.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.