Strikkekit til Peacock hue, en dejlig hue i flot, klassisk påfuglemønster. En smuk hue som er sjov at strikke, og som du vil elske at have på, måske sammen med peacock tørklædet. En hue du sikkert, lige som mig, vil strikke mange af i forskellige garner og farver. En klassiker til din garderobe.
Peacock huen er her strikket i Önling No 3, vores luksus mink og cashmere garn.
Garnkittet indeholder:50 g Önling No 3 og en opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg farve til dit garnkit herover.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:(barn) voksen.
Bredde:(20) 24 cm.
Længde:(19) 24 cm.
Materialer:
Önling No. 3 i den ønskede farve, (50) 50 g.
Önling No. 3, 37 % mink, 18 % Cashmere, 33 % Viscose, 12 % Uld, 300 m pr. 50 g(der strikkes med dobbelt garn).
Vejledende rundpind og strømpepind nr. 3 og 3,5.
1 markør farve A.
5 markører farve B.
Strikkefasthed:
22 m og 28 pinde i mønster på pind nr. 3 1⁄2 = 10 x 10 cm.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.