Strikkekit til Moby Sweater af PetiteKnit i Önling No 1
Moby Sweater er en smuk, ny klassiker fra PetiteKnit. Sweateren strikkes oppefra og ned med struktur- og snoningsstrik. Sweateren er en smule oversize, dvs der er god plads til at have en tynd trøje indenunder og du kan dermed både bruge sweateren som overgangsovertøj eller som en dejlig, vamset sweater til vinter.
Her strikker vi Moby i Önling No 1, og du får en utrolig lækker og vamset sweater, eftersom garnet består af en skøn kombination af 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora.
BEMÆRK: Bestiller du inden d. 3/10-2022 er der en lille ventetid på din ordre, da vi lige skal modtage den trykte opskrift fra PetiteKnit. Ordrer forventes at blive afsendt fra d. 11/10-2022
Kittet indeholder: Önling No 1 til den valgte størrelse og en trykt opskrift, som du modtager sammen med dit garn.
Vælg farve og størrelse til dit kit herover.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: 102 (106) 110 (118) 126 (134) 146 (154) 166 cm
Længde: 57 (58) 60 (62) 63 (65) 66 (67) 68 cm målt midt bag
Moby Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 15-20 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 106 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 16 cm.
Materialer:
Bemærk: Dette kit indeholder ikke det originale garn brugt af PetiteKnit, men nøje udvalgt garn der passer til strikkefastheden.
400 (400) 400 (450) 450 (500) 500 (500) 550 g Önling No 1, 75% Merino Superfine Super 100’s Uld og 25% Angora, ca. 180 m pr. 50 g
Strikkefasthed: 20 masker x 28 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (80 og/eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 og 3,5 mm, snoningspind
Fremgangsmåde: Først strikkes ryggen, der formes med vendepinde for at danne skulderhældning. Derefter samles der masker op til skuldrene, der samles foran til forstykket. Forstykke og ryg samles under ærmegabet og danner kroppen, som strikkes lige ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop-teknik. Der strikkes ribkant i halsen, der ombukkes og strikkes ned.
Petiteknit:
Petiteknit er med sin enkle, nordiske stil og smukke designs, der passer ind i ethvert klædeskab, blandt de mest populære strikkedesignere i Danmark lige nu. Og der er et stort, bredt udvalg af strikkedesigns at vælge mellem. Se mere fra PetiteKnit eller se alle vores strikkekits her.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.