Strikkekit til Magnum sweater i Önling No 1 og silk mohair.
Et af vores mest populære designs er Magnum. En smuk og blød trøje, med et trendy hul- og relief mønster på krop og ærmer. Den er både sjov og rimeligt hurtig at strikke og lige klædelig over pyjamasbukser som over jeans, eller en let kjole. Vi strikker den i vores eget bæredygtige garn, Önling No 1 og én tråd silk mohair, Önling No 10.Sweateren strikkes rundt, nedefra og op. Først strikkes en rib, derefter mønster midt for og bag, og reliefmønster i siderne. Ærmerne strikkes nedefra med rib og hul- mønster. Ærmer og krop samles, der tages ind i raglan og sluttes af med ribkant i halsen.
Strikkekittet indeholder: Önling No 1 og silk mohair Önling No 10, garn til den valgte størrelse og en opskrift.
Opskriften er i PDF format. Straks efter betaling kan du downloade din opskrift direkte fra siden med bekræftelse af køb. Du modtager derudover en mail med link til download af din opskrift, ligesom opskriften vil være tilgængelig på din profil her på siden - så husk at oprette en profil :) Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
Vælg størrelse til dit kit herover.
Den kobberfarvede på billederne er originalt strikket i Önling No 1 Kobber (181244) og Brushed Lace fra Mohair by Canard, Cognac 3048, men vi har nu fået en Önling No 10 i Cognac (3138) som matcher og kan vælges herover. Den lavendelblå på billedet er strikket i en lyseblå No 1 som desværre er udgået.
Designet af Katrine Hannibal for Önling.
Størrelser:(XS)S(M)L(XL)2XL(3XL)
Overvidde: (98)104(110)116(122)130(138) cm
Længde midt bag: (53)54(55)56(57)58(59) cm
Ærmelængde under ærmet:(47)46(45)44(43)42(41) cm
Materialer
(250)250(300)300(300)350(350) g Önling No. 1, 75 % Superfine WooI, 25 % Angora, 180 m pr. 50 g
(125)125(150)150(150)150(150) g silk mohair Önling No 10, 70% Mohair, 30% Silke, 25 g = 210 meter.
(Alternativt Brushed Lace fra Mohair by Canard, 72% Kidmohair, 28% Morbær Silke, 25 g = 210 meter. ELLER Isager Silk Mohair, 75% Super Kid Mohair, 25% Silke, 25 g = 212 meter.)
Der strikkes gennem hele arb med 1 tråd No. 1 og 1 tråd silk mohair sammen.
Vejledende rundpind og strømpepind nr. 6 og 7
4 markører fv 1 = markør i siderne og senere ved raglan 4 markører fv 2 = mønster markører
Strikkefasthed: 16 m og 20 pinde i glatstrik på pind nr. 7 = 10 x 10 cm.
Bemærk:
Garnkittets pris er beregnet efter det antal nøgler kittet indeholder, som er den mængde garn, vi har brugt til at strikke modellen efter de angivne mål. Skal du bruge mere garn, kan det tilkøbes til almindelig garnpris ved at afgive en ny ordre og skrive lot/parti nummer i kommentarfeltet ved betaling. Garnforbrug til alle modeller er både beregnet og testet.
GENERELT OM OPSKRIFTER FRA ÖNLING
I 95% af alle kits fra Önling får du en digital opskrift og garn med, når du køber et kit. Læs mere om digitale strikkeopskrifter her.
I få tilfælde leverer vi dog en fysisk opskrift fremfor en digital:
- Når du køber et kit til ALLE PetiteKnit's designs, vil du få tilsendt en trykt, fysisk opskrift sammen med dit garn, da vi desværre ikke har lov at sælge Petite Knits' opskrifter digitalt.
- Når du køber et kit til et design fra nogle bøger (typisk Annette Danielsen, Helga Isager, Susie Haumann), skal du nogle gange købe bogen separat, i de tilfælde, hvor opskrifterne ikke er frigivet til at blive solgt separat som løsopskrifter. Det vil altid stå tydeligt beskrevet i produktets titel, med fx "xx kit, eksl opskrift", når opskriften ikke indgår.
- Alle opskrifter fra Isager leveres i fysisk, trykt stand, da vi ikke har adgang til at sælge disse digitalt. Du vil modtage din opskrift i pakken sammen med dit garn.
Vaskevejledning til uldtøj
Uld kan holde i årevis, men det kræver at man passer godt på det. Vask slider hårdt på dine uldne sweatre og generelt skal uld vaskes meget mindre end andre materialer, da det har en selvrensende effekt.
Se vores instruktioner for, hvordan du bedst vasker dit strik her.